Om at være danskstuderende // DEL 3

Tredje og sidste del om hvordan det er at være Dansk studerende kommer hermed. Del 1 og 2 handlede om tankerne inden, introdagene, fagene konkret og lidt om eksamen. Tredje og sidste del kommer til at handle mest om fremtiden – og om hvad man eventuelt kan bruge en bachelor i Dansk til.

Her kommer 3/3:

Fremtiden: Okay, jeg vil gerne starte med at indrømme, at jeg ikke ANER hvad jeg skal med min uddannelse. Jeg skal nu i gang med 3.semester og jeg føler kun jeg har taget et lille skridt mod, at finde ud af hvad fanden jeg skal, når jeg engang er færdiguddannet.

Jeg er klar over, at studiet er meget bredt. Det er muligt at blive Dansklærer og undervise på gymnasiet. Det er der mange der ender med at blive. Det er ikke den vej jeg skal. Man kan også blive ansat på en redaktion, eksempelvis som korrekturlæser. Man kan lave radio eller skrive for en avis og altså gå den mere journalistiske vej, eller man kan blive forfatter. Der er rigtig mange muligheder, hvilket både er en fordel og en ulempe.

Jeg tror at jeg ender med at arbejde eksempelvis på en webredaktion og hjælpe med den mere praktiske del. Men jeg synes også at alt inden for filmproduktioner – eller bare produktioner generelt er rigtig spændene. Så jeg ser måske også mig selv ovre i noget produktionskoordinator-agtig noget. Men igen: der er lang tid til, og det eneste jeg ved er, at jeg er glad for studiet. Det meste interesserer mig, noget gør ikke, men jeg føler mig overbevist om at jeg er det rigtige sted 🙂

Hvad der er godt at vide om studiet generelt: 

Jeg startede på studiet på en lidt kaotisk måde. Jeg var praktisk talt midt i en flytning – skulle flytte hjemmefra som så mange andre jo også skal lige deromkring, og jeg havde egentlig lidt sådan en “det tager vi som det kommer” agtig holdning til det hele. Hvilket betød at jeg ikke lige fik fanget mig en læsegruppe som det første. Og på Uni er det seriøst en god idé med en læsegruppe! Det er ikke for sjov at man konstant for det afvide af tutorer og lærere. Det er sgu vigtigt, da man jo ikke har mere end 12 timer om ugen – og da det er et fuldtidstudie bliver man også nød til at bruge mere tid på det, end hvad der er af undervisning. Og det er bare tusinde gange nemmere med en læsegruppe.

Man skal ikke stresse over hvad man får af karakterer på de første semestre. Helt ærligt, så er der ikke særlig mange der kigger på andet end bachelorkarakteren. Dermed ikke sagt at man ikke skal gøre sig umage og altid gøre sit bedste – men hvis man får 4 i et fag, så går det hele som regel alligevel.

Seriøst: få læst! (note til mig selv også) Der er altid noget man ikke får kigget på, fair nok. Men grundlæggende er det virkelig en god idé at få sat sig ind i stoffet. For her kommer jordens mest brugte kliché: Man snyder jo kun sig selv. Men det passer sgu! Pludselig er det læseferie og så skal man læse to måneders pensum op på 2 uger. Av.

Sidst men ikke mindst: nyd livet, tag til fredagsbar og drik en øl. Slap af med det 🙂 Som sagt blevet jeg først en del af en etableret læsegruppe et godt stykke inde i 2.semester. Og jo jeg synes det var lidt åndsvagt, men pludselig snakker man med nogle man klinger godt med og så giver det sig selv.  Jeg har i hvert fald besluttet mig for at jeg ikke gider stresse over mit studie, men bare følge med og se hvad der sker 🙂

Håber det kunne bruges! Og stil endelig spørgsmå til det hele 🙂

Lørdagens loppefund!

Her på Vesterbrolivet, må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke synes at de billeder jeg ligger ud behøver at være taget med spejlrefleks og redigeret i photoshop.

For mig er det vigtigere, at det er nogle billeder der er fanget i øjeblikket – oftest bare med min ihpone. Intet fancyt der, og deraf også kvaliteten. Men jeg synes personligt også, at der er noget meget ærligt og umiddelbart over den slags billeder. Og dermed ikke sagt, at jeg ikke elsker blogs med store flotte billeder i god kvalitet – det kan helt sikkert også noget!

Nå, men det var jo i virkeligheden slet ikke dét, det her indlæg skulle handle om. Nej, dét det i virkeligheden skal handle om, er nemlig loppefund! K og jeg ELSKER (som resten af DK’s befolkning) at tage på loppemarkeder; store som små, både i Danmark og i Sverige, og gøre gode fund.

Helt ærligt, så tror jeg at 50% af de ting vi ejer – både møbler, service osv. er fundet på genbrug. Både på fysiske loppemarkeder, men også på DBA har vi gjort fantastisk gode kup!

I dag var jeg på jagt med min mor, og fandt to virkelig fine ting:

11943373_10205627936710751_1020263586_n 11912875_10205627936630749_815895397_n

Et lille fint skrivebord i mørkt træ med en rød linoleumsplade på, og en meget gul angorastrik. Det hele til en sølle sum af 420 kr. 🙂

Her inden jeg starter mit studie op igen (i overmorgen faktisk) synes jeg det er rigtig rart at nå at få et sted, der er helt mit eget, hvor jeg kan have mine bøger liggende og flyde som det passer mig 😀 drømmen er, at vi en dag investerer i dette fantastisk smukke betonbord: http://sigurdlarsen.eu/projects/concrete-table/ men da det koster kassen, må man jo spare op og gå på kompromis. Så dette fine gamle træbord (til en helt anden mængde penge) får lige en chance. Og den gule strik, er lidt en tester. Gul er en meget voldsom farve for mig – men jeg synes alligevel den kan et eller andet. Så må jeg sætte den sammen med noget, der ikke får mig til at ligne et kæmpe påskekylling 😀

Et rodet indlæg om kvalitetsbilleder, skrivebord og en gul angorastrik.

Ha’ en skøn lørdag 🙂

Øverst på ønskelisten!

Jeg har længe været forelsket i den fine stribede trøje fra Commes des Garcons (som alle andre unge piger (og drenge for den sags skyld) er i øjeblikket)
11911102_10205618620877861_320743032_n 11907981_10205618620917862_1869637070_nMen nu er den endelig min. Juhuu. Den har en så fin pasform, og jeg er sikker på at den kommer til at redde mange af mine morgener i løbet af efteråret og vinteren! Er virkelig glad for den – kender i det når man er pinligt materialistisk lykkelig?

Jeg har et lille ritual med, at mine nye ting lige skal hænge fremme på en bøjle med mærket på (selvom jeg ikke er i tvivl om at jeg skal beholde det) et par dage før jeg tager det ned og bruger det. Tror K synes det er pænt irriterende – specilet hvis jeg kommer hjem med mere end én enkelt ting; så vores soveværelse bare er fyldt op med bøjler over det hele. Elsker bare at gå og kigge på de nye ting og glæde mig over det. Nogle der kan følge mig her? 😀

God torsdagaften 🙂

De sidste par dage

Er fløjet afsted, på den mest perfekte måde!

Den har stået på et – desværre utrolig mislykket – loppemarkede; solgte ikke for mere end en sølle 20’er. Hvad sker der lige for det? 😀 total surt, og lidt komisk?.

Jeg har været inde og kigge på K’s ryg mens han arbejdede. Han er tonemester og sidder lige nu og laver lyd til en spillefilm hvor jeg faktisk er hovedrollen. Skørt!

Vi har været til poolparty hos K’s moster. De har nemlig købt nyt hus med pool og palmer og med en meget amerikansk vibe omkring sig. Det var skidesjovt og den stod på fest og dans til vi ikke kunne mere.

Også er jeg blevet virkelig glad for at spise grød om morgenen; havregrød med æble, blåbær og kanel er virkelig godt! Og sundt! Og undervurderet!

11940176_10205602763641440_761141675_n 11935200_10205602764441460_110966594_n   11951014_10205602763321432_1493958167_n 11896908_10205602762401409_2026606209_n

Og så har vi fejret min smukke mand der havde fødselsdag i mandags. Den stod på gaver, morgenvækning til Hip hurra det min fødselsdag og om aftenen fik vi mine forældre og K’s forældre på besøg til mad. Sådan en hyggelig dag (siger én der måske i virkeligheden elsker fødselsdage en tand for meget? hvis det stod til K ville han egentlig bare gerne ud og spise og så ikke meget mere end det. Note til mig selv til næste år!)

11896887_10205602780041850_411512570_n 11931752_10205602762801419_1075567774_n11938883_10205602776881771_1285006916_n 11911586_10205602763001424_1793152639_n

Om at være danskstuderende // DEL 2

Som overskriften fortæller, kommer her anden del om, hvordan det er at være danskstuderende på Københavns Universitet. Første del handlede mest om tankerne inden valg af studiet. Denne del kommer til at handle om de første dage, konkret om fagene, og hvad man kan forvente. Sidste og tredje del kommer til at handle om tips til studiet og om hvad man kan bruge det til 🙂

Her kommer 2/3:

Introforløbet: efter de første nervepirrende dage med introgøgl, lege og øl kom den første skoledag. For mit vedkommende handlede det blot om to timer midt på dagen. Og dét, der er markant anderledes fra Gymnasiet af er, at underviserne ikke tager nogen som helst del i introdagene. Lige så snart man har undervisning, behandler underviserne eleverne som blot et nyt hold. Så det var lige på og hårdt – eller vi havde lige en hurtig navnerunde, det var det.

Mange studier tager på rustur som noget af det første, men på Dansk (ved ikke om det altid er sådan) kom rusturen først en månedstid senere. Det kunne jeg rigtig godt lide 🙂 Det var en sjov tur, som sådan nogle jo altid er; fyldt med lege, aktiviteter og masser af alkohol. Derefter startede studiet sådan for real, og det blev hurtig dagligdag.

Sådan helt grundlæggende, så har man, som det ser ud lige nu på danskstudiet, ca 12 skemalagte undervisnings/forelæsningstimer om ugen. Det hedder et fuldtidstudie, altså 37 timer om ugen, så det betyder altså, at det forventes at man bruger en del tid på det, udover det skemalagte. Tror dog ikke at nogen rent faktisk bruger 37 timer på det – med mindre det er op til en eksamen selfølgelig.

Holdtimer/forelæsninger: ud af de 12 skemalagte timer har man ca 4 timer der er forelæsninger. Så sidder man i et stort auditorie sammen med resten af årgangen og har fællesforelæsninger. De 8 resterende timer er holdtimer som man kender dem fra gymnasiet, hvor man sidder i en klasse og er omkring 30 personer samlet.

Fagene: Danskstudiet består af tre ‘dele’. En mediedel, en sprogdel og en litteraturdel. Mediedelen, også kaldet medieanalyse har man kun de første to semestre(1 år). Lige netop dette fag, synes jeg godt man kan sammenligne med den medieundervisning man kender fra dansk på gymnasiet. Her går man i dybden med forskellige medieteoretikere, og kobler dem sammen med konkrete medier; reklamer, socialemedier, spillefilm mm. I forhold til undervisningsmateriale, er det kun på mediedelen at der(indtil nu)har været litteratur på engelsk. I løbet af det første år, skal man igennem én mundtlig medie-eksamen og én skriftlig medie-eksamen. Mere om eksamen længere nede 🙂

Sprogdelen – som bare hedder Sprog, består ydereligere af 3 dele. Indtil nu har jeg primært haft om fonetik, tale&skrift, grammatik og tekstlingvistik. Næste semester skal jeg have om semantik, interaktionsanalyse og sprogteori. Eksamensformen på sprogdelen forløber sådan, at man på 1.semester løbende aflevere tre mindre afleveringer (ca tre sider) som alle skal bestås. På 2. semester skal man til én mundtlig eksamen. Det kommer jeg til!

Litteraturdelen, består også af flere forskellige dele. Indtil nu har jeg beskæftiget mig med Litteraturanalyse og Litteraturhistorie. Som fagenes navne også hentyder til, handler Litteraturanalyse om at tilegne sig nogle redskaber for at kunne lave en analyse af et stykke litteratur. Dette har været mit ynglingsfag indtil videre 🙂 Litteraturhistorie er ja – litteratur historie 😀 spændene, dog en anelse tørt. Samtidig fedt at få de forskellige perioder på plads – hvornår var det nu lige Kingo levede? Hvilke noget litteratur kender vi fra middelalderen og hvad med H.C.Andersen? For mit vedkommende, ikke det mest interessante fag, men nogen ting skal man bare igennem! Eksamensformen på litteraturdelen har indtil nu været den samme som på sprog: løbende aflevere tre mindre afleveringer, som alle skal bestås og på 2. semester én mundtlig eksamen.

De fag jeg har gennemgået nu, er dem jeg selv har været igennem. Det er hvad man kommer igennem på første år. De næste kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om endnu.

Hvordan er eksamen på Uni? Min allerførste eksamen var i Medieanalyse 1 tilbage i januar. Prøveformen bestod i, at man skulle opgive pensum (total fedt selv at måtte udvælge!!!) og så selvfølgelig have læst og sat sig grundigt ind i det hele. Herefter går man ind og trækker et enkelt spørgsmål eller to, har 20 min til at forberede og 20 min eksamination. Alle var selvfølgelig mega nervøse: eksamen på universitetet.. Ahh! Men det gik generelt godt på mit hold, og jeg synes både sensor og lærer var søde og det var behageligt. På den måde, minder det præcis som at gå til eksamen i gymnasiet. Nu har jeg været igennem tre mundtlige eksamener, som alle er bestået og jeg er meget tilfreds med det hele. Man skal ikke frygte det mere end man frygtede eksamenerne i gymnasiet 😀

Gode råd – og hvad med fremtiden? DEL 3 !

Alt jeg skriver om studiet er udelukkende baseret på mine egne erfaringer med- og holdninger til studiet. 

Biografture er det bedste!

K og jeg går meget i biografen. Mindst et par gange om måneden faktisk. Der er noget dejligt kæresteagtigt over det, så det er virkelig noget vi sætter pris på at få gjort 🙂 Vi bruger oftest Emperial eller Dagmar da begge biografer ligger en 5-10 minutters cykeltur af Vesterbrogade fra os (det gør Grand og Palads for den sags skyld også, men vi foretrækker de andre to)

De seneste to film vi har set er ‘Amy’ og ‘Irrational Man’.

Amy: en musikdokumenter om Amy Winehouse. Hold nu k*** hvor er den god! Jeg vil anbefale ALLE at gå ind og se den. Den starter godt nok sådan lidt middelmådigt ud; den klassiske dokumentar hvor man høre om hendes liv fra hun var teenager og bla bla bla, men fordi hendes skæbne er så forfærdelig tragisk ender den simpelthen med at at blive så rørende at man næsten ikke kan holde det ud. Jeg kendte ikke meget til Amy Winehouse eller hendes musik inden jeg så den, men jeg har et helt andet billede af hende nu. Hun var en skidedygtigt jazzmusiker, der havnede i en helt forkert branche. Og man forstår pludselig alle hendes sange. Wow. Den skal bare ses!

Irrational Man: en drama/komedie agtig film af Woody Allen. Starring Jaguin Phoenix og Emma Stone. Sindsyg mystisk, sindsygt god. Ender meget mærkeligt, og så siger jeg ikke mere! Sådan en film hvor, når man sidder og ser den ikke tænker synderligt over handlingen, men så går man hjem og tænker faktisk en del på den efterfølgene. Sådan nogle film kan jeg godt lide 🙂 Også en rigtig god og underholdene Woody Allen film, hvis man er til den slags.

Gå i biffen nu!

11908162_10205573833678209_175787633_n 11909902_10205573832798187_1024355845_n

Om at være danskstuderende // DEL 1

Dette er mit første ‘requestede’ indlæg! Der var nemlig én, der for nogle måneder siden spurgte, hvordan det er at læse Dansk på Københavns Universitet. Og det vil jeg meget gerne fortælle lidt om. Men da det fylder lidt, har jeg lavet indlægget i tre dele.

Her kommer 1/3:

Hvorfor lige Dansk? Siden jeg var helt lille har jeg altid nydt at skrive historier, digte og generelt bare udtrykke mig skriftligt. Jeg troede en lang årrække jeg skulle være journalist, men det med at skulle være opdateret på nyheder eller være meget politiskorienteret, var slet ikke mig. Jeg ville helst bare skrive hvad der lige faldt mig ind.

I gymnasiet var det eneste fag jeg var sådan rigtig god til, dansk. Jeg elskede at skrive essays og elskede at man kunne få feedback på en så fri opgave som et essay. Men jeg kunne også godt lide at skrive kronikker, jeg kunne godt lide at læse både gammel og ny litteratur og jeg kunne godt lide min lærer.

Men da gymnasiet lakkede mod ende, havde jeg ingen idé om hvad jeg skulle. Jeg havde aldrig set mig selv som universitetsstuderende, og havde egentlig mere lyst til at gå en anden vej. Jeg arbejdede en masse, tog fire måneder til USA og prøvede at finde ud af hvad jeg ville.

Efter ca halvandet år, var igen jeg klar til igen at kigge på uddannelsesmuligheder. Indtil da, havde jeg lukket mange ting ude og var slet ikke klar over hvilke bacheloruddannelser man egentlig kunne tage. Men det tror jeg nu er meget normalt. Gymnasiet var og er en stor mundfuld for mange, inklusiv mig selv, så jeg havde brug for tid til at samle mig mod til hele uddannelsesræset igen.

Jeg kiggede på en masse forskellige uddannelser; KEA, sygeplejskeruddannelsen, seminariet, medie- og journalisthøjskolen, skuespillerskolen mm. Og efter en masse research, kom jeg frem til at Dansk passede godt på min profil. Men mit snit fra gym passede på ingen måde….

Så jeg gik i gang med at skrive en kvote 2 ansøgning som jeg sendte afsted i marts. En kvote 2 ansøgning skriver man kun, hvis man ikke har et gennemsnit der passer på uddannelsens karakterkrav. Den indeholder en motiveret ansøgning, CV, forskellige udtalelser, og hvad man nu ellers har af ting i bagagen der kan være relevante for universitetet at se på. Der er ikke mange der kommer ind på kvote 2; i år var der 133 ansøgninger og kun 23 blev optaget. Så jeg krydsede alt jeg havde, men frygtede selvfølgelig det værste.

Tre måneder efter fik jeg svar: jeg kom fandme ind på min kvote 2 ansøgning! Jeg var lige ved at græde, mest af lettelse over at vide hvad jeg skulle efter sommerferien. Ikke så meget at det lige var blevet dansk 😀

Så kom de første introdage, rusturen og den første skoledag. Hvad indebar de forskellige fag helt konkret? Hvad kan man bruge Dansk til? Og hvad er godt at huske?

Meget mere om det i del 2 🙂

Alt jeg skriver om studiet er udelukkende baseret på mine egne erfaringer med- og holdninger til studiet. 

En reminder til når vi rammer november

Jeg sidder her i hulen på Vbro. Har netop skænket mig min anden kop kaffe. Jeg har hængt vasketøj op og fået sendt K ud af døren. Min sommerferie har stadig gode dage endnu og jeg nyder det.

Og selvfølgelig nyder jeg at have fri, hvem gør ikke det. Men jeg kom til at tænke på her til morgen, at grunden til jeg nyder det lidt ekstra disse dage er på grund af vejret. Ja ja, kliché, men hør nu hvorfor:

Danmark kan være en bitch i løbet af vinteren – fra november til marts, somme tider april med, kan det være hamrende koldt og kedeligt. Og alle går og brokker sig over det.

Men når så sommeren rigtig kommer! Som den har været de sidste par uger, med fuld sol og 20-25 grader. Wow. Så kan Danmark – og København virkelig noget.

Og helt ærligt, hvor fedt er det ikke lige, at man kan sove om natten? At det ikke er trope, varmt, fugtigt og uudholdeligt om natten så man ligger og vender og drejer sig? Og at vi ikke har alle de der store insekter?.

Vi skal fandme sætte pris på den danske sommer! Det gik virkelig op for mig her til morgen. Man kan sove en lang og uforstyrret søvn i dejlige 10-15 grader, og så vågne op til sol og sommer og have mulighed for at sole sig, have shorts på og tage på stranden.

Jeg ser ingen grund til at flytte fra Danmark. Her er så perfekt, og man skal bare huske på de dejlige somre man har, når kulden bider sig fast og man ikke synes der er nogen ende på vinterstøvler og store halstørklæder.

Så ingen tvivl om at Danmark er et fantastisk land om sommeren; byen i sig selv, klimaet og stemningen på alle de små gader. Og jo, jeg ændrer helt sikkert mening når vi rammer november, men så vil jeg lige kigge tilbage til dette indlæg, og håbe at noget af den gode stemning og varme der sidder i min krop lige nu, kan smitte af på en kold november eftermiddag (selvom en kold november eftermiddag lyder ret hyggelig lige nu. Glæder mig næsten til at tage en varm sweater på?..) ahem? 😀

Nu vil jeg hoppe ud i det dejlige vejr og shoppe fødselsdagsgave til min smukke mand der har fødselsdag lige om lidt.

Adios!
11911941_10205570364111472_295273699_n  11873921_10205570364071471_686023092_n

Noget om børn

Da jeg var lille, var mit svar i en lang periode, når nogle spurgte om jeg skulle have børn når jeg blev stor, “ja, men jeg vil gerne adoptere så jeg ikke behøver at føde dem”. Måske et lidt typisk børnesvar, da man jo ikke ved hvad det indebærer at føde – andet end at det gør hamrende ondt og er ubehageligt.

Det svar har ændret sig meget siden da. Efter jeg er blevet mere voksen i det (føler mig stadig ikke voksen, og har det underligt ved at sige sætningen “efter jeg er blevet voksen”, så det bliver til ‘mere voksen- i det :D) er jeg blevet utrolig bevidst omkring at jeg gerne vil være ung mor! Jeg vil gerne kunne løbe og lege med mine børn, være kreativ, energifyldt og have overskud til mine børn. Det kan man helt sikkert også være som 30-40 årig, men jeg vil også gerne se dem vokse op, få børnebørn og måske endda nå at få oldebørn. At vide, at jeg vil være ung og frisk for- og sammen med mine børn når de er små er en rigtig vigtig tanke for mig. Præcis som mine egne forældre var for mig, da jeg var barn.

Og nu er jeg jo toogtyve, og alle de der tanker omkring at blive voksen – hvad det indebærer, og hvordan ens relationer til sine forældre pludselig ændre sig, fylder meget. Nu er man voksne sammen. Det er fandme underligt. Og jeg tror også stadig at jeg bliver lidt mere “ej det kan jeg ikke finde ud af” når jeg er sammen med mine forældre, end når jeg er alene eksempelvis. Men det er nok meget normalt? 😀 jeg bliver bare mors- eller fars lille pige og det ændre sig (forhåbentlig) aldrig.

Jeg har jo fundet mig en mand der er nogle år ældre end mig – ikke meget, små fem år, men det er også nok til, at han er fuldstændig ovre alle de der ungdomsting der skal prøves. Han er selv overbevist om at han gerne vil være ung far; på det punkt minder vi heldigvis meget om hinanden.

Og det er ikke skræmmende for nogen af os, at snakke om, at vi i fremtiden skal have børn sammen. Snakke om navne, om forventninger og glæde os sammen over, at det en dag vil ske. Det lyder helt sikkert syret i nogens ører, men for mig (og for ham, for den sags skyld) er det verdens mest naturlig ting at snakke om. Og også samtidig verdens største tryghed og lykke at vide, at det kommer til at ske. Ikke lige nu, heller ikke imorgen, eller om et år. Men måske om tre år? eller fem?

Jeg tror jeg bliver en god mor! 😀 jeg kan mærke det. Jeg tror det bliver hårdt og til tider også uudholdeligt, men jeg føler mig SÅ godt rustet hjemmefra; med de mest kærlige, trygge og omsorgsfulde forældre man overhoved kunne ønske sig, kan det da ikke gå helt galt. Jeg har også en naturlig interesse i børn og det ligger bare dybt i mig, og virker som den mest naturlige ting.

Det er en fantastisk at vide, at en af de største bedrifter i livet slet ikke er sket endnu. At gå og have det til gode! Hvis jeg er lykkelig nu, hvordan mon så ikke det bliver en dag at få ‘min egen’ lille familie?

Som i nok kan høre, er jeg total game på ‘far, mor og børn’ og alt der følger med af familielivet – men indtil videre er jeg også game på at sove til kl. 12, at gå i byen med mine veninder, at drikke shots og danse, at kunne shoppe dagen lang, at kunne være spontan og gøre præcis som det passer mig. Jeg er trods alt kun toogtyve. Så det vil jeg nyde lidt endnu. Og samtidig glæde mig til alle de store ting, der en dag kommer til at ske.

🙂 🙂 🙂

Sofasøndag

Sommerferien føles simpelthen endeløs – og jeg nyder alle dage. Nogle dage har jeg masser af planer, andre dage ingen, men jeg sætter pris på det hele. Og begynder stille og roligt at kigge lidt ind på Absalon (KU’s hjemmeside) for at se om nogle undervisere har skrevet noget nyt, eller for at tjekke diverse pensumlister for spændene litteratur.

Det tager jeg som et godt tegn! Altså at jeg stadig nyder sommeren, de lange dage og lyse nætter, og friheden der følger med, men at jeg også begynder at se lidt (LIDT sagde jeg) frem til at få sat gang i hjernen igen.

I skrivende stund ligger jeg på sofaen med dyne, pude og spiser sodavandsis – og er lidt træt ovenpå gårdsdagens festivitas. Jeg har faktisk ikke tømmermænd, jeg er bare bombet. På en rar måde. Men jeg savner min mand; disse dage er sådan lidt svingdørsagtige. Når mor kommer hjem er far lige gået 😀

Jeg har ikke planer om at rejse mig foreløbigt, måske højest for at hente en kop kaffe, eller en oplader til computeren. Så har man det vidst meget godt? 😀

God søndag derude – om det er på sofaen eller på farten.

11872954_10205541488589602_405050634_n 11880247_10205541484669504_1548037847_n  11903302_10205541490029638_1043032467_n 11868581_10205541501229918_2110705997_n 11911862_10205541485389522_813749319_n 11880793_10205541484189492_216058841_n