Vi vågnede ved halvottetiden, indså at det jo var lørdag, omrokerede til en seriøs god ske og sov til ti i ti. Klokken ti kaldte min mor – morgenmad serveret (vi sov hos mine forældre fra i går til i dag) og den blev indtaget i et dejligt lørdagstempo – vi rejste os først halvanden time senere. Så stod den på en klipning af K (og ja, det var undertegnede der svingede saksen) og lidt ærinder i byen. Da vi så kom tilbage til mine forældre lavede vi store, højtbelagte madder, min mor havde bagt rabarbercrumble og kaffen var klar. Hold da op! K spurgte forsigtigt om vi kunne tage en lur efter vi havde spist og så var dagen ligesom bare fuldendt på den helt rigtige langsomme måde. Det føles helt som at snyde i spil.

K skal spille koncert i aften og imorgen står den på henholdsvis arbejde og lektier. Så er det også okay at nyde (snyde?) lidt ekstra idag.

Ikk’?

Jeg kom ligesom aldrig ud af sengen i dag. Sagde til K i en bestemt tone i går, at når han skulle ud af døren hertil morgen, skulle det være stille som en lillebitte mus så jeg kunne få min skønhedssøvn. Synes nemlig det var ved at være længe siden jeg kunne sove dejligt længe! (læs: i tirsdags.. nok om det)

Ved nitiden stod jeg op og lavede et spejlæg og et blødkogt æg (kunne ikke beslutte mig) og allerede ni femogfyrre stod K igen i døren med det største smil. Jeg hoppede i bad og joinede ham derefter i sengen hvor den stod på Ben & Jerrys, kys og en kort lur. Fredag når den er bedst! Men K skulle desværre tilbage på job, så han forduftede for en halvtimes tid siden og nu ligger jeg ligesom bare stadig her. In nothing but socks.. heh..

Om en times tid smutter jeg dog også ud og ser dagslyset, skal nemlig på arbejde og senere står den på familiehygge i ordets bedste forstand.

I will be back!

Ps. kan i huske i går da jeg snakkede om øl? Mission completed! K ville med på Märkbar (en ikke særlig spændende, en anelse snusket og lidt for desperat bar nede om hjørnet med utrolig højt skiftevis irsk sækkepipe og bare dårlig rock musik) men det var dét værd, øllene var store og det var og skidehyggeligt trodsalt!

Jeg kom ligesom aldrig ud af sengen i dag. Sagde til K i en bestemt tone i går, at når han skulle ud af døren hertil morgen, skulle det være stille som en lillebitte mus så jeg kunne få min skønhedssøvn. Synes nemlig det var ved at være længe siden jeg kunne sove dejligt længe! (læs: i tirsdags.. nok om det)

Ved nitiden stod jeg op og lavede et spejlæg og et blødkogt æg (kunne ikke beslutte mig) og allerede ni femogfyrre stod K igen i døren med det største smil. Jeg hoppede i bad og joinede ham derefter i sengen hvor den stod på Ben & Jerrys, kys og en kort lur. Fredag når den er bedst! Men K skulle desværre tilbage på job, så han forduftede for en halvtimes tid siden og nu ligger jeg ligesom bare stadig her. In nothing but socks.. heh..

Om en times tid smutter jeg dog også ud og ser dagslyset, skal nemlig på arbejde og senere står den på familiehygge i ordets bedste forstand.

I will be back!

Ps. kan i huske i går da jeg snakkede om øl? Mission completed! K ville med på Märkbar (en ikke særlig spændende, en anelse snusket og lidt for desperat bar nede om hjørnet med utrolig højt skiftevis irsk sækkepipe og bare dårlig rock musik) men det var dét værd, øllene var store og det var og skidehyggeligt trodsalt!

Jeg craver solen så meget at jeg pt overvejer at gå et sted hen og sætte mig og drikke en kop kaffe. Alene. Ville ønske jeg bare gjorde det, og ikke behøvede at skrive det alle vegne inden da. Men det er en stor ting, har aldrig prøvet det før og ved heller ikke om det bliver dagen i dag. Nu ser vi. Jeg ved i hvert fald at jeg gerne vil ud og nyde denne sjældne forårs-fornemmelses-dag. Vesterbro er smuk i solen!

På vej hjem fra studiet faldt jeg over noget meget smukt, kom også til at købe den. Den var sat ned fra 1300 til 200 kroner. Tak. Den er virkelig skideflot og ekspedienten sagde endda, at det var lidt af et kup. Så er det som om man bare bliver dobbelt så glad for sit køb. Ret mærkeligt, egentlig. Havde desuden ellers besluttet ikke at shoppe før Paris (mere om det senere) men det blev det ikke til?.

Med solen kom også en ustyrlig lyst til øl – faktisk allerede fra jeg vågnede imorges (?) og så det smukke vejr fik jeg lyst til at sidde et sted med solen i øjnene – måske smide halstørklædet (argh!) og bare nyde en ‘fyraftens’-øl? Men så skete der det, at ingen har tid i dag. Øv. Så det bliver nok bare en to-go kaffe og en tur ned af Frb. Allé, det går også nok. Hej hej

Onsdag er ofte en killer-dag for mig. Den står på studie fra otte til sytten – hvilket for andre jo er en hel almindelig arbejdsdag (minus en time), men når man er vandt til at have mellem nul og fire timers undervisning/forelæsning om dagen, er ni timer en uendelig lang dag.

Min sidste forelæsning i dag var i Medieanalyse og omhandlede selfies. Det var relevant og – til tider – spændene, men jeg kunne ikke holde koncentrationen mere og mine tanker var alle andre steder. Da klokken slog seksten-tyve og forelæseren pludselig blev stille, vågnede jeg ligesom lidt op igen. Nogen spørgsmål? Næææh. Nå,  jamen så må man jo gå hjem.
AAAAH! Løb nærmest ud til cyklen og styrtede hjem af Vesterbrogade med den sidste sol i øjnene og følte mig pludselig meget mere frisk.

Nu sidder jeg trygt og godt i sofaen efter at have tømt opvaskemaskine og hængt vasketøj op. High five! Glæder mig til K kommer hjem. Han skal lave chili con carne til os og jeg har glædet mig lige siden jeg spurgte om han gad?

..hvordan 3 glødepærer kan gå indenfor den samme uge?

Vores hjem indeholder stort set kun glødepærer, som er virkelig virkelig pæne. Dog også lidt pricy, men man håber jo at de holder længe – som de også gør. Engang i mellem.

Først gik vores pære ude på toilettet. Dér sidder pæren inde i en gammel skibslampe som vi fandt på loppemarkedet i Forum tilbage i november. Da K så prøvede at sætte en ny pærer i, virkede den heller ikke. Tror de kostede 50 kroner eller så noget. Ikke det værste, stadig lidt hmf.

Klik på billederne, så bliver de større! 

I weekenden, klokken 01-et-eller-andet slog jeg, sådan lidt halvfuldt, min venstre arm ind i vores store glødepære der hænger ned fra loftet og fungerer som senge/natlampe. Det resulterede i, at lampen gik fra hyggelig nu-skal-vi-snart-sove belysning til jeg-holder-dig-vågen-for-altid belysning. Hvorfor eller hvordan ved jeg ikke. K nævnte noget med en ødelagt tråd inden i. Nå. Det var lige 170 kroner ud af vinduet.

I går aftes opdagede jeg, for lige at sætte prikken over i’et, at endnu en 170 kroners pære ikke lyste mere. ØVØVØV.

Mon der er noget galt med strømmen sådan mere generelt i vores lejlighed? Og hvordan/hvem går man til med det?

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gå så meget i min mors fodspor som jeg gør. Jeg tager oftere og oftere mig selv i at tænke “Gud, det har jeg da fra min mor” og det er faktisk virkelig en mærkelig – og ny – følelse for mig.

Én af de ting, der specielt har forfulgt mig efter vi flyttede ind i hulen på Vesterbro, er det med at organisere ting. Sådan noget med lige at købe nogle små kurve til øhm.. ja, til hvad? Og et par pæne æsker eller kasser fra Søstrene Grene til .. ja .. Der er bare ikke mere at komme i dem, og derfor står de lige pt tomme, mens jeg ligesom bare fortsætter med at købe den slags opbevaring til ting. Det har resulteret i, at vi har en stor (virkelig pæn) kasse/æske stående på køleskabet uden noget som helst i. Den er bare tom. Og det er ret skørt. Måske en dag vi finder på noget – jeg bruger i hvert fald meget tid på at gennemskue hvad det kunne være.

Nå, men weekenden stod på andet end hovedrengøring og god mad, jeg fik nemlig organiseret alt vores rod i bunden af monster-reolen. Rod bestående af 20 forskellige slags mel, havregryn, korn, sukker mm. der nu er blevet rigtig pænt, hvis jeg selv skal sige det. Det er også som om man bare bliver mere rolig inden i, når tingene fungerer og er pænt! Det lyder måske simpelt for andre, men når man er 21, lige flyttet hjemmefra og mest af alt altid har haft lyst til at ligge sig ned og dø når ens mor har snakket om organisering og orden i tingene (feks. at have et lager med ekstra tandpasta, deodorant og vådservietter) så er det meget mærkeligt pludselig at være hende der selv gør det. Dog er det ikke noget jeg ligefrem klager over at have arvet – det er da en fed skill at have styr på tingene!

Weekenden er som altid gået stærkt, men har været en dejlig én af slagsen.
Netop denne her, har været fyldt med god mad, masser af vin og dejlige mennesker. Fredagnat endte K og jeg på Burger Palace og slentrede ved ettiden hjem ad Vesterbrogade med en pepperoni pizza og en stor pommesfrite til deling. Lørdag stod på mega hovedrengøring, til trods for en smule hovedpine (nogengange fungerer tømmermænd bare ret godt på den front – som om man føler, at man skal veje op for noget, og derfor vælger at støvsuge hele hytten. Toilettet fik også en tur, og der blev også blev støvet af??) Derefter gik turen ned til Rådhuspladsen hvor jeg fik hentet min stakkels cykel, der for nogle uger siden valgte at lade mig i stikken på vej til skole ved en afhoppet kæde. Nu står den trygt i gården og skal snart en tur til cykelhandleren.

Søndag tog K og jeg til Ørestad Koger-arrangementet i Bella Center og spiste Søndagsfrokost med 1000 andre mennesker (bogstavelig talt). Det var en kombi af Osteria 16 og Birkemosegård der stod bag vores mad og det var vildt lækkert!

Derudover har søndagen stået på kaffe, sol, kys og hygge på den grå Bolia og det har været skønt.
Jeg er klar og opladt til en ny uge!

Det er fredag og følelsen af, at der venter to hele dage der bare skal nydes fylder mig op med glæde og ro.

Dagen er blevet spenderet på studiet, først med to timers Medieanalyse og derefter sad jeg med en fra min læsegruppe og fik styr på næste uges opgave i Sprog. Ved 12-tiden ringede K med en overraskelse – han havde fået uventet fri fra job og lå og ventede hjemme på sofaen. Perfekt fredag!

Senere står den på smørstegt torskefilet, konfiteret løg med blancerede rosenkålsblade, toppet med blancheret æg og aspargeskartoffler. WOW siger jeg bare. Og hvis nogen tænker at det lød en smule erfarent, vil jeg ‘undskylde’ med at det er K’s projekt. Han er fandme dygtig til at lave mad! Han kan bare ligge en hel dag og kigge på opskrifter og se mad-programmer – og det giver pote for undertegnede i sidste ende.

Inden da skal vi have bobler og chips med dip og denne her fredag er bare allerede perfekt! God aften til alle!

Søndag aften var vi spændte. Nervøse. Glædede os helt vildt, men vidste samtidig overhoved ikke hvad vi skulle tænke om det hele. Vi ville få nøglerne mandag morgen kl. ni, og derefter var den vores, den lille hule. Jeg tog til forelæsning kl. otte, fik med nød og næppe registreret mit fravær lidt i ni og spurtede derefter, så hurtigt cyklen ville køre mig, fra Amager til Vesterbro.

Følelsen af at komme ind i MIT hjem ramte mig allerede fra opgangen af. Kunne bare mærke at det var helt rigtigt. Op og ind i lejligheden hvor K mødte mig med det største smil, et sæt nøgler og et kys. Så skulle han på arbejde og smuttede derfor og efterlod mig alene i det store tomme rum. Hold kæft hvor var der pænt! Jeg smed mine ting og hoppede med det samme op på køkkenbordet, hvor jeg bare sad og kiggede. Mit. Vores. Det var slet ikke til at forstå.
(D.21 september 2014)

Klik på billederne, så bliver de større! 

Klokken er ti minutter i ti og jeg sidder præcis samme sted, som den dag. Det er sket så meget – ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Der er gået fem måneder og vores lille kærlighedshule er færdig. Færdig på den måde at gulvene er slebet, væggene er malet. Færdig på den måde at vi har fået lavet vores helt eget ‘hjemmelavede’ skideflotte køkken. Færdig på den måde at toilettet har været igennem den vildeste forvandling, så det nu afspejler os fuldstændig og er så perfekt, det overhoved kunne blive. Færdig på den måde at alt er indrettet med vores møbler, vores køkkenting, vores hylder og billeder på væggene. Bare fuldstændig færdigt!

Og jeg sidder her igen alene og kigger på det fantastiske sted vi har bygget og skabt sammen. Alt er nøje udvalgt og tænkt over; fundet på loppemarkeder i Sverige, arvet fra familiemedlemmer og en masse der bare er helt plain Ikea. Men det er perfekt. Intet mindre. På den ene side, som jeg havde forestillet mig, og på den anden side, så langt fra som det overhoved kunne komme ?

Nu venter en ny epoke, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang!