Så gik der lige en uges tid, siden jeg sidst var inde og vende på Vesterolivet. Grunden skyldes mest af alt, at jeg har haft en del at se til. Her kan eksamenslæsning, Sverigetur, familiemiddag, og en masse andre småting nævnes.

Imorgen fylder jeg toogtyve. Det er min første fødselsdag (mit USA-ophold uderegnet) hvor jeg ikke vågner op derhjemme, så jeg er lidt nervøs.

I min familie har vi nemlig altid gået rigtig meget op i fødselsdage. Ikke forstået på den måde at vi har fået kæmpe, dyre gaver eller holdt store fester, nej mere i den forstand, at det er en speciel dag, der gerne må være lidt anderledes end alle de andre.

Dette er vi opvokset med, og for de fleste vil det måske pralle lidt af med alderen. Men for mig har det ligesom bare hængt ved.

Min fødselsdag skal være en dag, hvor jeg bliver og fejret og er i centrum. Det er jeg ikke bleg for at sige højt. Jeg forventer som sagt ikke at få en masse gaver – det er mere på det følelsesmæssige plan. Jeg forventer bare at være glad hele dagen og nyde at det er MIN dag. Nogen andre der kender til det, selvom de er blevet voksne? 🙂

K har det nemlig helt anderledes. Han er til en vis grad ligeglad med dagen, og ville have det fint med at arbejde 12 timer og så lige komme hjem til et tillykke og måske noget god mad. Og sådan er der sikkert mange voksne der har det?

Her jeg bare i total kontrast: jeg har overtalt K til at holde fri med mig hele dagen, så vi kan nyde en langsom morgen sammen, gå en lang tur og finde et lækkert sted at spise frokost og så senere handle ind og gøre klar til at der kommer gæster om aftnen.

Jeg tror det er meget individuelt hvordan man ser på fødselsdage. Men som min mor sagde for et par uger siden: “Hvis ikke netop dén dag betyder noget særligt, hvilken dag gør så?” 

Jeg synes man skal fejre det og nyde det! For lige så skræmmende som det hele er, lige så fantastisk er det også. Og jeg bliver ligeså stille mere og mere vendt med tanken om at jeg jo faktisk er ved at være voksen.

Umiddelbart, hvis nogen spurgte, ville jeg svare at JA – jeg er tilfreds med min krop.

Jeg gør ikke meget ved den, så dét taget i betragtning er jeg rigtig tilfreds og glad. Men som hos alle andre, kommer den irriterende følelse af, ikke at være god nok, eller ikke at se godt nok ud, selvfølgelig også snigende her.

Jeg har gennem de sidste 5-6 år, eller stort set siden jeg stoppede med at vokse, vejet det samme. Med lidt udsving fra mit USA ophold og lidt indsving (hjemmelavet ord?) fra en breakup-periode. Men udover dét, har jeg holdt mig inden for de samme +-3 kg.

Grundlæggende tror jeg på, at kroppen – hvis man passer ordenligt på den – har en “form” den altid vil være i, og som man er skabt til at have. Hvis man træner 5 gange om ugen og kæmper hårdt for det, så vil den selvfølgelig se anderledes ud, men hvis man dyrker lidt regelmæssigt motion (1-2 gange om ugen) og cykler KBH tynd hver eneste dag (som jeg) så tror jeg nogenlunde på, at man kan have en flot, slank, sund krop.

Hertil skal det siges, at kosten selvfølgelig også spiller en stor rolle. Jeg er på INGEN måde fanatisk omkring min mad. Jeg spiser stort set det jeg har lyst til, men kan også samtidig mærke på mig selv – og mit sind, at jeg har det bedre efter en uge med varieret, sund kost end en uge med pizza og pomfritter. Dog skal der være plads til det hele – og det er der også hos mig.

Jeg tror det vigtigste er, at man føler sig tilpas i sin krop. Hvis man hver morgen kigger sig i spejlet og tænker øv, synes jeg bestemt man skal gøre noget ved det og ændre på de ting man er ked af.

Men samtidig mener jeg ikke, at det skal blive fanatisk, og tage styringen over ens liv. Jeg synes ikke man behøver at træne hver dag for at have en sund krop, og jeg synes sagtens man kan spise chips og chokolade til aftensmad midt på ugen, hvis man har lyst til det.

Alt med måde. Mærk efter og gør det der gør dig glad.

Ha’ en fantastisk tirsdag!
 

I dag er første lørdag, siden K og jeg flyttede sammen i januar, at vi bare er hjemme.

Hjemme som, at vi seriøst ikke skal ud af døren før i aften. Vi forstår det ikke rigtig nogen af os, og bliver ved med kigge på hinanden og først være sådan lidt “kan det virkelig passe?.”-skeptiske og derefter grine/skrige lidt af lykke og juble over at det virkelig passer.

Vores situation er den, at K ligger i sofaen med dyne, stempelkaffe og The Office og jeg sidder ved bordet og overspringshandler med blogs, Asos, Facebook, Instagram mm, og Erasmus Montanus som åben pdf bagved på skrivebordet.

Når jeg har skrevet det her, går jeg altså igang. Jo jeg gør! Okay????

Elsker lørdage som disse.

Billederne har ikke noget at gøre med i dag (sjovt nok, tænk hvis jeg havde nået alt det inden klokken tolv? ha! Nå?.) men fra den sidste uges tid.

Det ligner måske at der stort set kun er røget junk ned, men jeg gider altså ikke tage billeder af når jeg spiser havregrød om morgenen eller en købe-salat på studiet. Det er sjovere med alle de syndige ting!

I dag har vi fri, K og jeg. Jeg kunne sagtens sætte mig ned og læse derud af, og K kunne sagtens tage ind på kontoret og finde på noget at lave, men vi har prioteret en fridag. Os to sammen, hele dagen.

Vi skal gå en lang tur ad Vesterbrogade, ind forbi Rådhuspladsen, henover Knippelsbro til Christianshavn. Her skal vi spise en lækker frokost og så går vi hjem igen, til hulen, og ser en film og holder om hinanden.

Kan også være vi bare pakker et tæppe, en termokande og smutter over i enten Søndermarken eller Frederiksberg Have der begge ligger lige ved siden af os, og får noget sol i hovedet og læser en bog.

Hvorom alting er, håber jeg at alle nyder denne dejlige, solrige, fridag.

Situationen er den, at jeg om under en måned påbegynder dette semesters tre eksaminer.

Én skriftlig og to mundtlige.

Mit hoved skifter i mellem at være i MEGA stress, hvor jeg mest af alt har lyst til at ligge mig ned og græde – til så pludselig at være helt ligeglad og bare tage det som det kommer.

Ingen af disse tilstande er særlig optimale tror jeg. Vil faktisk virkelig gerne finde en middelvej.

Men pt har jeg stadig en del timer tilbage ude på KUA, så kombinationen af, at der stadig er nogle ting vi mangler at gennemgå på semesterplanen, og at dagene samtidig forsvinder og vi nærmer os læseferien med hastige skridt, gør bare at jeg ender med at gøre det halvt:

Jeg møder op til timerne (som jo at valgfrie om man vil komme til) men bruger mest bare tiden på at tænke over hvad jeg i virkeligheden burde gøre: gå hjem og læse op til eksamen.

Og hvis jeg så vælger at droppe en time/forelæsning for at læse til eksamen, tænker jeg kun på, at jeg nok går glip af noget vigtigt.

Tror dog det er en meget normal følelse at have det sådan lige inden et semester slutter (nogen der er i samme situation som mig?)

Jeg ser bare utrolig meget frem til 2,5 måneders sommerferie. Det her ansigt beskriver vidst meget godt min følelse omkring det hele lige nu:

Situationen er den, at jeg om under en måned påbegynder dette semesters tre eksaminer.

Én skriftlig og to mundtlige.

Mit hoved skifter i mellem at være i MEGA stress, hvor jeg mest af alt har lyst til at ligge mig ned og græde – til så pludselig at være helt ligeglad og bare tage det som det kommer.

Ingen af disse tilstande er særlig optimale tror jeg. Vil faktisk virkelig gerne finde en middelvej.

Men pt har jeg stadig en del timer tilbage ude på KUA, så kombinationen af, at der stadig er nogle ting vi mangler at gennemgå på semesterplanen, og at dagene samtidig forsvinder og vi nærmer os læseferien med hastige skridt, gør bare at jeg ender med at gøre det halvt:

Jeg møder op til timerne (som jo at valgfrie om man vil komme til) men bruger mest bare tiden på at tænke over hvad jeg i virkeligheden burde gøre: gå hjem og læse op til eksamen.

Og hvis jeg så vælger at droppe en time/forelæsning for at læse til eksamen, tænker jeg kun på, at jeg nok går glip af noget vigtigt.

Tror dog det er en meget normal følelse at have det sådan lige inden et semester slutter (nogen der er i samme situation som mig?)

Jeg ser bare utrolig meget frem til 2,5 måneders sommerferie. Det her ansigt beskriver vidst meget godt min følelse omkring det hele lige nu:

? og har indtil videre fyldt et helt worddokument med ønsker.

Alligvel tager jeg mig selv i hverdag, at gå og finde på flere ting, jeg godt kunne tænke mig.

Som om jeg netop er blevet født, og bare mangler ALT i verden.

De sidste nye ting på stammen er en khakifarvet militærjakke fra Zara, en smuk kjole fra Ganni, en sort- og hvidstribet Comme Des Garcons trøje, og et par Nike ACG Trainerendor-sneaks.

Mon nogen hører mine bønner?

Da jeg forleden aften mødtes med S og P på Llama for at spise 10-retters og vende verdenssituationen, pointerede S hvor vildt det afspejler sig, at dagene reelt går op og ned, her på vesterbrolivet.

Jeg skriver selvfølgelig diverse indlæg fordi jeg har lyst til at udtrykke mig på den ene eller anden måde, men oftest skriver jeg dem også i det sekund jeg føler det jeg nu skriver om. Hvis det giver mening.

Så i dag, her lørdag tidlig eftermiddag vil jeg såmænd bare sige at det hele er dejligt.

K og jeg har haft en langsom morgen med tid til masser af kys, kram, omsorg, grin, og bar hud og da han smuttede for en times tid siden var det med et smil på læben og en sms sekundet efter han var gået der bevidnede at det skal være os to for ever.

Jeg har netop spist morgenmad og sat en vask over og om lidt sætter jeg mig op på min cykel og triller de 6 minutter det tager at komme fra vores hule til Frederiksberg Centret og kigger lidt i alle de gode nye butikker.

I eftermiddag mødes jeg så med K og svigerholdet og spiser mad og i aften er der ingen planer endnu. Elsker weekender. Som alle andre, vel.

Endnu en dagbogs-facebook-forlænget-opdatering herfra, men sådan er det.

Nyd livet, det gør jeg.

Lidt surt opstød igår, det er jeg ked af.

Sådan er det nok bare engang i mellem og allerede lige efter jeg havde trykket “udgiv” kom jeg op af sofaen og fik både ordnet toilettet og kigget på lektierne til i dag. What a life.

Nå, men det var ikke dét, dette indlæg skulle omhandle. Det her indlæg skal i stedet handle om en fantastisk serie, som jeg gerne vil anbefale.

Det er nemlig Girls som man pt kan se på HBO Nordic. Jeg har ikke engang set én sæson endnu, men er allerede total hooked og tænker hele tiden på, hvornår jeg kan se et afsnit til. Elsker når man har det sådan med serier!

Girls handler primært om fire piger der bor i Brooklyn i New York, nærmere betegnet i Greenpoint (et område som jeg personligt har et særligt forhold til = kæmpe plus!)

Hovedpersonen er pigen Hannah der er sådan en lidt halvbuttet, halvkikset men skidesjov og sød pige der bor med sin veninde Marnie. Marnie er supersmuk, dog lidt indadvendt og sammen med deres tredje veninde Jessa og hendes kusine Shoshanna (elsker det navn!) følger man de fire pigers hverdag.

Forskellen fra andre amerikanske serier (som jeg normalt ikke er til) er, at man ser alle pigerne både være gude smukke til diverse fester, men også ser dem være tømmermændsgrimme og kiksede dagen efter.

Den er både øm, rørende, sjov og åndsvag og dén blanding er rigtig god i mine øjne!

Og nu hvor K først kommer sent hjem i aften, har jeg gjort aftensmad klar (til mig selv kun) og glæder mig til at trykke play. Så er det faktisk også næsten lige så godt som hvis han var her. Ha ha. Ej.

Helt klart en stor anbefaling herfra!

(og nej, jeg er på ingen måde så sej, at jeg er blevet betalt af HBO til at skrive det her, det er virkelig fordi jeg mener det. Ha.)

Mit hår er uglet, jeg har de grimmeste natbukser på i verden og min trøje stumper lidt på maven.

Det regner udenfor, toilettet burde virkelig blive vasket, der er nullermænd i hjørnerne og vasketøjet er mere end klar til at blive taget ned fra stativet. Ingen har dog meldt sig til at gøre det, heller ikke mig.

Derudover, for lige at sætte prikken over i’et, skal jeg til eksamen om en måneds tid, men er stadig ikke rigtig begyndt at tage det seriøst.

Weekenden har været lidt hård på det personlige plan, og jeg er SLET IKKE med på at det er tirsdag. Jeg er også blevet forkølet.

ÅHHHH!!!!!!!!!  kender i de dage? Det gør alle vel.

Jeg er bare ikke rigtig fan af det?. Hvis så solen i det mindste havde skinnet lidt.

Har kun lyst til at ligge under dynen, se Girls og have ondt af mig selv.

Tror jeg prøver igen imorgen, med det der liv.