Ugens tredje dag

Så blev det onsdag og jeg har dermed taget hul på min tredjesidste rigtige feriedag. Jeg er ved at have mod på at starte det normale liv op igen, og jeg glæder mig en lille smule til at tage ud på Uni imorgen eller fredag og købe kompendier og bøger til næste semester. Wow, havde godt nok ikke troet jeg ville komme dertil nogensinde igen 😀 hvilket nok er meget klassisk efter endt semester, hvor man ikke havde troet man ville overleve.

Jeg har stadig ikke fået at vide om mine eksaminer er beståede, så jeg klikker hver dag ind på KUnet med bankende hjerte, i frygt for at se noget jeg ikke vil se. Håber så inderligt at de begge er ude af verden, for søren da!!!

I dag har jeg ingen planer, udover at jeg skal på arbejde et par timer i eftermiddag. Vi træner jo stadig alene-hjemme med lille B og det går rigtig godt. Han har indtil videre været alene toenhalv time nu, så i dag prøver vi med lidt under tre timer. Små skridt, men K og jeg glæder os til at vi kan gå ud og spise bare os to igen, haha 🙂

Ellers står de næste par dage bare på småting, vi skal fx til dyrlægen med B for første gang imorgen, til middag hos min mormor sammen med resten af familien fredag aften og lørdag skal jeg til fødselsdag, mens K og lille B holder lørdag derhjemme. Søndag kommer nok til at stå på lidt studieforberedelse og så har jeg min første forelæsning i ‘Sprog 4 – Norsk, svensk og sprog i tid’ mandag eftermiddag hvilket jeg tror kommer til at blive liiiidt hårdt at komme igennem. Men nu må jeg hellere lade være med at tage sorgerne på forskud.

Fortsat god onsdag!

12583962_10206484883893895_519337560_n 12583797_10206484883933896_1268375837_n

Rejsetips?

I næste måned tager jeg til Amsterdam sammen med fire af mine bedste veninder. Jeg glæder mig helt enormt meget – jeg har ikke været ude og rejse med dem siden turen gik til partyøen Cos for en del år siden. Hvilket var en så sjov og dejlig tur og – trods omstændighederne – var vi faktisk kun i byen én gang. Ellers solede og badede vi bare hele dagen lang, og så gik vi tidligt i seng, så vi kunne komme tidligt op og sole videre dagen efter, haha 🙂 total charter!

Denne her gang har vi besluttet at tage en forlænget weekend til Amsterdam. Mest fordi det var den storby, de fleste af os havde været færrest gange. Berlin, London og Paris er byer vi allesammen har travet tyndt, så valget faldt på en by vi alle skal opleve sådan rigtigt sammen.

Vi har fundet nogle billige billetter på SAS Ungdom, og nu leder vi efter enten en billig Airbnb lejlighed i centrum, eller et billigt hostel. Som i kan høre går ordet ‘billigt’ igen, men det er vigtigt for os allesammen, at det ikke bliver en tur der smadrer de næste måneders økonomi. Så vores fokus er på at være sammen, gå nogle ture og opleve byen. Spise nogle ikke-fancye steder og måske ikke shoppe derudaf, men i stedet bruge pengene på at drikke nogle øl og drinks om aftenen, og bare nyde at være sammen alle fem 🙂

Jeg glæder mig virkelig meget, jeg tror det bliver så hyggeligt at slentre rundt med en kop kaffe og bare chille rundt i byen dagen lang med nogle dejlige piger!

Er der nogle derude der sidder med nogle tips til steder der skal opleves, eller gode studie-venlige restauranter der skal spises på? Eller butikker, områder, museer o.lign der skal prøves af? Jeg kender vitterligt intet til byen, så jeg tager glædeligt imod alle former for tips og tricks!

Lørdagslykke

Tidligere i dag tog mig selv i at stoppe op, trække vejret helt ned i maven og virkelig mærke hvordan lykken bare bredte sig i min krop. Jeg blev så glad i låget, at jeg højt måtte sige til K, at lige i det minut var jeg verdens lykkeligste pige. Jeg brugte sågar et par sekunder på at sidde med armene i vejret, lukkede øjne og nyde det lille moment.

Og grunden til denne lykke?

Tjo. Jeg tror det er blandningen af, at jeg føler mig ‘som mig selv’ igen (lyder så voldsomt, det skal ikke tages bogstavelig talt) men jeg kan mærke en masse overskud komme tilbage mig, som jeg de seneste par uger har ledt lidt efter. Jeg har ikke haft samme kontakt til mine veninder som jeg plejer, af den simple grund, at jeg bare ikke har haft overskud til lige at skrive en sms, eller drikke en kop kaffe med dem, som jeg plejer. Og det er skam også blevet pointeret af flere af mine veninder, men jeg kommer stærkt igen – promise! 😉 det er bare et giga stort projekt, det her projekt-hund.

Men apropos det, så går det rigtig godt med B fortiden. I dag har vi haft ham i præcis tre uger, og fyldte han 3 måneder. Han er fandme så sød, han er faktisk slet ikke til at stå for. Igår havde vi succes med, at han var alene hjemme en hel time – uden noget hyleri eller piveri, og det lettede simpelthen så meget i mit hjerte. Så skal det nok gå det hele alligevel! 😀 #enhundemorsbekymringer

I går aftes udviklede et glas vin med en veninde sig, til mange glas vin, øl, drinks en mas, der kom flere til og pludselig opstod der en lille fest herhjemme. Det var vildt hyggeligt, men med en lille 12-ugers pelsklump, skal man jo også tage lidt hensyn til dens behov. Og da jeg kunne fornemme, at vores skønne selvskab ikke lige var på vej ud af døren, men derimod blev ved at knappe den ene øl op efter den anden da klokken nærmede sig 02, blev jeg nød til at sende festen videre på bar. Det gjorde dem nu heller ikke noget, og det var fedt at se hvordan lille B bare klarede det helt perfekt. Lå under bordet og sov trygt, trods halvhøjt musik og mange mennesker. Og det var rigtig rart at få det afprøvet på ham, for der er generelt mange mennesker ud og ind herhjemme hver dag, så han skal jo ‘kunne det’. Og det må man sige han kan!

Men eftersom vi så alle tre først ramte puderne ved 3/3.30-tiden, sov vi også dejligt længe i dag. B sov faktisk til langt op af eftermiddagen og ‘levede’ først op ved 14 tiden. Og så har vi bare puttet med dyner i sofaen, set x-factor og en masse film, blandt andet Inderst Inde – den fineste og sødeste animationsfilm om følelser.

Her til aften har vi hentet pizzaer, indtaget dem i sofaen mens B snorkede på gulvet og nu er K netop gået i gang med Idealisten. Jeg er lykkelig helt ned i fødderne og elsker mit lille liv her i hulen på Vesterbro, sammen med mine to drenge. Fortsat god lørdag til alle derude!

12596138_10206470911144585_1991055216_n 12607094_10206470911104584_1055857899_n

Dage der forsvinder. På den gode måde

Så gik den første uge af min ferie, og dagene er virkelig bare forsvundet. Pt er jeg i tvivl om, hvad de er blevet brugt på?. Men jeg er så meget mere nede i gear, end jeg var for en uge siden, så det er vel et godt tegn tænker jeg 🙂

I dag har den stået på en dejlig langsom morgen. K smuttede allerede 7.30, men lille B og jeg sov dejligt videre til 9.45. Og der var det altså mig der ville op – han kunne snildt sove et par timer mere. Næste uge tror jeg, at jeg vil prøve at stå op mellem 8 og 9, så han får en rutine omkring, at man altså skal op om morgenen. Fra d. 1 februar starter hverdagen jo, og der kommer der til at være morgener hvor både K og jeg skal ud af døren inden kl. 8.

Ellers har dagen stået på cykelkurv-træning, hvilket gik mega godt 😀 Han var helt rolig og sad bare og kiggede på det vi kørte forbi. Jeg gav ham også en hel del godbidder i mens, så det blev en god oplevelse for ham. Jeg startede med bare at trække lidt rundt inde i gården, men fordi han var så rolig ville jeg gerne prøve at trille lidt med ham ude på Vesterbrogade. Bare lige 50 meter den ene vej og så 50 meter tilbage igen. Og det gik over alt forventning, så nu tror jeg bare, at jeg stille og roligt skal udvide turene, og så kan han vidst det!

Senere får lille B og jeg besøg af en af mine veninder jeg ikke har set i hundrede 100 år, og så står den ellers på god mad, vin og x-factor i aften. Helt perfekt!

Nyd denne smukke, solrige, iskolde men dejlige fredag – det vil jeg i hvert fald gøre! 🙂

12583880_10206451565700961_483563346_n 12607383_10206451565780963_464829400_n

Forresten…

  • Planlægger K og jeg (og alle andre i verden) en varm rejse i februar/marts
  • Sover hunden til minimum kl 10 hver dag. Og mange tak for det!
  • Står der -33,4 kr på min konto i øjeblikket.
  • Punkterede min cykel på vej hjem i min nytårsbrandert og først en uge efter fik jeg taget mig sammen til at tage den til cykelhandleren. Der sagde de, at der ville gå 5 dage før den ville være lavet, fordi de havde travlt. 5 dage efter kom jeg tilbage og den var stadig ikke lavet. Så bliver man en lille. smule. bitter.
  • Har jeg ikke vasket tøj i 2-3 uger..
  • Kan hunni både sit, dæk og kurv (altså ‘gå hen i din kurv’) hvilket er meget fint klaret af en 11-ugers levende bamse synes jeg.
  • Har jeg, jf. ovenstående omkring minus på kontoen, selvsagt ikke shoppet i hvad der føles som evigheder. Savner det virkelig. First world problems.
  • Har jeg planlagt min ferie således, at jeg ingenting skal. Det er helt vildt dejligt og helt vildt så lidt man får lavet i løbet af en dag!
  • Elsker jeg fortiden denne her som minder mig om kærlighed og lange nætter.
  • Kan jeg rigtig godt lide Årgang 0, og tvang forleden K til at se det sammen med mig. Det var utrolig hårdt for ham, han kunne næsten ikke være i sin egen krop.
  • Er jeg ok træt af de -6 grader der præger luften når jeg, forvandlet til en zombie, står i gården og siger ’tistis’ kl 02.30 hver nat.
  • Gav jeg K en paninigrill i julegave. Farligt for alle husets beboere!
  • Glæder jeg mig enormt meget til at B kan sidde i min cykelkurv og køre med mig rundt alle mulige steder. Freeeedom!
  • Har jeg virkelig problemer med nutids-r?
  • Kan jeg se på mine punkter her, at første punkt ikke giver mening, i hvert fald ikke i forhold til det med den tomme konto.

Fra to til tre

Nå, og hvordan er det så at have fået den der hund der? (NOTE: spring det her indlæg over, hvis du ikke er interesseret i en masse hunde-pladder!)

For det første er det virkelig underholdende med en lille hvalp i huset. Der er konstant fart over feltet! B finder hele tiden nye ting at undersøge, snuse til eller bide i. Man skal være over ham konstant! Det nyeste for ham, er at kravle ind under vores køkkenelementer, for derefter at komme ud med mærkelige små dimser i munden – sten, papir, skruer og hvad han ellers kan få fingrene i. Så det bruger vi en del kræfter på at lære ham at man ikke må. Ledninger og trapper var det vi var mest bekymrerede omkring inden vi fik ham hjem, men det er nok de to ting han er allermest ligeglad med.

Han er mega social og elsker alle voksne, børn og hunde (og vores gård-kanin der virkelig ligner ham?haha) han bare en sjov lille én. Minder meget om en kat – han kan smyge sig ind de mærkeligste steder og hans forben laver virkelig katteagtige bevægelser. Han har bare en katteskikkelse på en eller anden måde. Derudover ser tv? Flere minutter af gangen. Så komisk. Han er den vildeste tryghedsnarkoman. Vil helst ligge oven på vores hoveder hele tiden, hvis han kunne. Sover allerbedst inde i en armhule og er generelt meget putteglad, hvilket er helt fantastisk. En levende lille bamse! Men det betyder så også, at han ikke er god til at være alene. Vi træner det i små etaper, men han kan ikke være alene mere end 20 minutter endnu. Håber det bliver bedre, så længe vi bare bliver ved med at træne det. Nogen hundemennesker derude der har erfaringer med det? 😀

Jeg kan allerede nu på ingen måde forestille mig, at han ikke skal være her. Hver dag bliver det mere og mere naturligt at han bare er her, hvilket virkelig er dejligt! Vi begynder at fange hans rutiner og tyde hans små signaler. Vi lærer stadig nye ting om ham hver dag, og ved, at vi kun lige er begyndt, men jeg bekymrer mig SLET ikke på samme måde som jeg gjorde i den første uge.

Derudover er han begyndt at gå på arbejde. Eller, det vil sige han var med K på job både torsdag og fredag i sidste uge og det er gået rigtig godt indtil nu. Han er trods alt stadig kun 11 uger, så det giver mening at der gang i den hele tiden, men i fredags tog han sig næsten en times lur under bordet – det er altså et meget godt tegn. Når han kommer hjem er han HELT færdig, og sover i 3-4 timer, så der er vist noget om at det er hårdt at gå på arbejde 😉

Den første uge skulle jeg vende mig meget til, at man jo aldrig er alene længere. Han er der konstant – kigger op på en med sine søde små egernøjne og venter spændt på hvad der nu skal ske. Og den klaustrofobiske følelse jeg havde, havde jeg ikke taget med i mine beregninger 😀 Ikke nok med at det var en omvæltning for ham at komme hjem til os – var det også en omvæltning for mig, ikke at have ‘tid for mig selv’. Men allerede nu går det meget bedre, min hjerne har stille og roligt affundet sig med det.

Jeg har virkelig et had/kærlighedsforhold til ham. Lige så højt jeg elsker det lille kræ, lige så irriteret og sur bliver jeg på det. Det ene øjeblik farer han rundt, splitter en sutsko ad, tygger i sit pivedyr (der virkelig kan larme!) i 20 minutter i streg så man er ved at blive vanvittig – og det næste øjeblik falder han om og sover to timer uafbrudt. Og det er som om, at de pauser hvor han bare er helt væk, altid er med til at veje op for det “dårlige” eller hårde der jo også følger med.  I løbet af én dag, når jeg vitterligt at skifte i mellem at elske/hade ham 400 gange, men sådan er det bare 🙂

Han er renlig på den måde, at hvis vi er for langsomme til at komme ud, så gør han det indenfor. Men hvis vi husker at han skal ned hele tiden (det skal han virkelig) så går det rigtig godt. Han er god til at sove længe, og er generelt rigtig glad for at ligge i sengen og hygge sig. Og så skaber han bare så meget glæde hver dag. K og jeg er flere gange om dagen helt færdige af grin over et udtryk i hans ansigt eller noget andet skørt han finder på. Det store arbejde er virkelig det værd. Søde lille B.

Og så vil jeg slutteligt lige pointere, at tanken om at det bliver nemmere dag for dag er virkelig tiltalende 😀

12540462_10206438342370386_366499184_n 12571200_10206438346450488_1218088063_n 12540135_10206438358810797_1442889362_n 12570970_10206438358690794_1603694535_n

Mandag formiddag og ferie

Så gik tiden, og det er efterhånden nogle dage siden jeg sidst var inde og vende Vesterbrolivet. Det skyldes mest af alt, at jeg har fået min mand hjem igen, og det har virkelig virkelig været dejligt.

Weekenden gik med at sove længe (vi sov alle tre til 11.3o om lørdagen???), at spise god mad, at besøge mine forældre (som jo som altid er dejligt, men med to hunde, hvor den ene er hvalp, kan det godt være en smuuuule energifyldt. Stadig sjovt, og man skal jo huske på at han ikke er hvalp ret lang tid endnu), at gå tur på Vestebro, en tur i biografen, at holde i hånd, kysse og være kærester. Ahhh?..!

I dag er det mandag, og som jeg vist har nævnt et par gange, har jeg præcis to ugers ferie fra i dag. Pt ligger lille B og sover op af mig i sofaen, K er lige smuttet på job og senere bytter vi over, så jeg tager på job og B kommer op på kontoret hos K.

Ellers skal min ferie kun gå med at hygge mig – se serier, sove længe og virkelig koble af. Eksamensperioden med B alene tog godt nok hårdere på mig end jeg havde troet. Set i bakspejlet ville jeg ikke gøre det igen. Jeg var godt nok i en underlig lille bobbel. Følte mig slet ikke som mig selv. Vildt hvad ingen søvn og stress kan gøre ved én! Så ja, jeg skal bare nyde ikke at skulle noget, og kun bruge tiden på det jeg rigtig har lyst til – at være sammen med mine to roomies (altså K og B), min familie og veninder 🙂

Nu vil jeg lave mig en kop kaffe, spise et stykke chokolade (hov) og derefter tage en lur med den lille hundemus. Rigtig god mandag! 🙂

12591895_10206438237887774_1826864237_o 12540412_10206438217487264_1426820040_n  12583837_10206438230567591_536939402_n 12583697_10206438217407262_415704805_n

Jeg gjorde det!

Jeg kom fandme igennem! 8 dage alene med hvalp oven i eksamensopgave, kombineret med ingen søvn. Jeg klarede det – opgaven er afleveret, K er hjemme, alt er godt. Jeg har ferie de næste to en halv uge og jeg kan næsten ikke fatte det. Hvad skal jeg nu stresse over? 😀

Mon ikke jeg nok skal finde på noget.. Stresser fx allerede lidt over, at K netop har landet et job i Berlin (kun 3 dage dog!) fra d. 1 februar, hvor jeg også starter i skole igen. Til den tid er jeg usikker på om lille B har lært at være alene endnu, så der skal vi helt sikkert alliere os med nogle hundesittere. Så starter planlægningen for alvor. Meeeen det har vi jo hele tiden været klar over, og jeg er sikker på at alting nok skal løse sig. Èn dag af gangen.

For nu er det i hvert fald dejligt at have min mand ved min side igen, én til at holde om mig og sige det nok skal gå. For ja – det har jeg fandme savnet at høre de sidste 8 dage! 😀

Weekenden står på total afslapning, vi skal bare nyde hinanden og lille B. Det er virkelig dejligt at der ikke er planlagt så meget – jeg skal nok lige forbi en fødselsdag fredag aften, og det er sådan set det. Ahhh!

I aften laver K mad til os, vi skal have et stort glas rødvin til, snakke og høre musik. Tænk hvor meget man kan savne hinanden, på så relativt få dage! Det er da fantastisk. Så må der være noget om snakken 🙂

Rigtig god lillefredag!

12570858_10206403444057950_620569096_n 12506758_10206403444017949_433445744_n

Og så lige to billeder af den lille mus, man kan jo ikke komme uden om at han er meget sød (særligt når han sover i kaninstilling, hehe)

Om at knytte et stærkt bånd & om savn og tuderi

Det er jo helt vanvittigt, så hurtigt man får knyttet et stærkt bånd, til sådan en lille hund. Hold da op. Jeg lærer mere og mere om ham hver dag, og føler stille og roligt at hans personlighed begynder at komme frem. Det er en syret – men dejlig proces, at være vidne til.

Til gengæld tror jeg aldrig i mit liv jeg har bekymret mig så meget, som jeg har gjort den sidste uge! Har han spist nok? Er han utryg? Skal han tisse nu? Har han fået for mange godbidder? Hvorfor piver han? Hvorfor vil han ikke ligge i sin kurv? Hvorfor vil han KUN ligge i sin kurv? Hvad laver han? Hvor er han overhoved henne? Osv. osv. osv.

Hvilket er lidt tosset, for grundlæggende går det jo super godt med ham, jeg burde virkelig slappe mere af og sige til mig selv at alt er fint 🙂

Men kombinationen af, at være alene med ham OG have en eksamensopgave hængene over hovedet, gør mig ikke til det mest spændene menneske lige for tiden. Jeg er virkelig i mit eget hoved – går rundt i nattøj og ingen makeup hele dagen og prøver mest bare at få os begge til at overleve. Eller ej okay. Der satte jeg måske det hele lidt på spidsen, men jeg mangler virkelig K til at fortælle mig at det hele nok skal gå, og at jeg liiiige skal chille lidt ned.

Han kommer hjem igen i overmorgen, og jeg glæder mig helt afsindigt meget. Både fordi jeg har savnet ham af h… til, men også fordi at anskaffelsen af lille B jo er et fællesprojekt – ikke et enmandsprojekt, som det har været den sidste uges tid. Vi har hele tiden været klar over, at jeg skulle være alene med ham den første uge, så det har intet med K at gøre, men derfor må man jo gerne se frem til at han returnere til den lille hule igen 🙂 At man kun skal ud med B 4 gange i stedet for 8 gange i løbet af en dag, og at man skiftes til at tage natteturen bliver noget så skønt! Men også bare så jeg igen har en, at dele alle de ovenstående bekymringer med. Det tror jeg letter lidt på det hele.

Jeg havde glædet mig til at ‘teste mig selv’ i forhold til at sætte mine egne behov i baggrunden, og kun fokusere på den lille hvalp – der jo på mange punkter minder om en baby det første lange stykke tid. Men jeg må indrømme, at jeg har sværere ved det, end jeg troede.

Dagen går så stærkt, det er simpelthen et fuldtidsjob 😀 Når han har spist, leget eller sovet skal han ud og tisse = hele tiden. Når han så ikke leger, men er vågen, skal man nå at træne ham i at sitte, dække, gi pote osv (altså det behøver man ikke, men det vil jeg gerne) man skal lære ham hvad han må og hvad han ikke må, han skal børstes igennem (hver dag mens han er hvalp!) og sidst men ikke mindst skal han trænes i at være alene hjemme. Og når han sover ca. halvdelen af dagen væk, så har vi altså travlt når han så er vågen kan i godt se, ik’? 😀

Det er hårdt ikke at sove om natten, ikke at kunne tage et langt bad eller ordne makeup i den tid det nu tager. Men det er kun en periode, og det bliver nemmere og nemmere for hver dag der går. Det er bare en længere proces, end jeg lige havde troet.

Og helt ærligt, så har jeg også tudet flere gange over situationen, men det har ikke haft så meget med B at gøre – det er mere blandingen af eksamenstress og at være alene med et så stort ansvar. I morges brød min verden sammen, fordi jeg startede morgenen ud med, at B havde gylpet/kastet noget vand-agtigt-noget op i sengen, og at jeg så bagefter tabte skraldespanden ned af trappen, så gammel youghurt og jeg ved ikke hvad var alle vegne satte lige prikken over i’et. Så ramlede det bare og jeg tudede derud af.

Så satte jeg mig i sofaen og havde ondt af mig selv en halv times tid, og så pludselig vente det og jeg fik modet tilbage igen. Og når jeg skriver det her lige nu, kan jeg heller ikke lade være med at grine lidt af hele situationen. Hvordan skal det ikke gå mig, når jeg en dag for et barn, åh gud 😀

Det bliver bare rart at få den eksamen ud af hovedet (torsdag kl. 12!) og så holde 2,5 uges fortjent ferie – hvor jeg kun skal fokusere på B, og på at hygge mig og have det godt. Halleluja!

Jeg håber ikke i synes jeg lyder ynkelig og svag, men når man ikke sover om natten og man samtidig skal præstere noget om dagen, så bliver man altså lidt bims. Jeg beundrer virkelig alle forældre og deres evne til at klare hverdagen, trods ingen søvn og masser af børn! Well done!

Kl. 13 kommer min søster og ser efter den lille pelsklump et par timer, mens jeg finder mig et stille spot, drikker en kop kaffe og får onduleret den opgave!

12498726_10206394329830100_637007705_n 12540246_10206394329870101_2103090497_n

Om at knytte et stærkt bånd & om savn og tuderi

Det er jo helt vanvittigt, så hurtigt man får knyttet et stærkt bånd, til sådan en lille hund. Hold da op. Jeg lærer mere og mere om ham hver dag, og føler stille og roligt at hans personlighed begynder at komme frem. Det er en syret – men dejlig proces, at være vidne til.

Til gengæld tror jeg aldrig i mit liv jeg har bekymret mig så meget, som jeg har gjort den sidste uge! Har han spist nok? Er han utryg? Skal han tisse nu? Har han fået for mange godbidder? Hvorfor piver han? Hvorfor vil han ikke ligge i sin kurv? Hvorfor vil han KUN ligge i sin kurv? Hvad laver han? Hvor er han overhoved henne? Osv. osv. osv.

Hvilket er lidt tosset, for grundlæggende går det jo super godt med ham, jeg burde virkelig slappe mere af og sige til mig selv at alt er fint 🙂

Men kombinationen af, at være alene med ham OG have en eksamensopgave hængene over hovedet, gør mig ikke til det mest spændene menneske lige for tiden. Jeg er virkelig i mit eget hoved – går rundt i nattøj og ingen makeup hele dagen og prøver mest bare at få os begge til at overleve. Eller ej okay. Der satte jeg måske det hele lidt på spidsen, men jeg mangler virkelig K til at fortælle mig at det hele nok skal gå, og at jeg liiiige skal chille lidt ned.

Han kommer hjem igen i overmorgen, og jeg glæder mig helt afsindigt meget. Både fordi jeg har savnet ham af h… til, men også fordi at anskaffelsen af lille B jo er et fællesprojekt – ikke et enmandsprojekt, som det har været den sidste uges tid. Vi har hele tiden været klar over, at jeg skulle være alene med ham den første uge, så det har intet med K at gøre, men derfor må man jo gerne se frem til at han returnere til den lille hule igen 🙂 At man kun skal ud med B 4 gange i stedet for 8 gange i løbet af en dag, og at man skiftes til at tage natteturen bliver noget så skønt! Men også bare så jeg igen har en, at dele alle de ovenstående bekymringer med. Det tror jeg letter lidt på det hele.

Jeg havde glædet mig til at ‘teste mig selv’ i forhold til at sætte mine egne behov i baggrunden, og kun fokusere på den lille hvalp – der jo på mange punkter minder om en baby det første lange stykke tid. Men jeg må indrømme, at jeg har sværere ved det, end jeg troede.

Dagen går så stærkt, det er simpelthen et fuldtidsjob 😀 Når han har spist, leget eller sovet skal han ud og tisse = hele tiden. Når han så ikke leger, men er vågen, skal man nå at træne ham i at sitte, dække, gi pote osv (altså det behøver man ikke, men det vil jeg gerne) man skal lære ham hvad han må og hvad han ikke må, han skal børstes igennem (hver dag mens han er hvalp!) og sidst men ikke mindst skal han trænes i at være alene hjemme. Og når han sover ca. halvdelen af dagen væk, så har vi altså travlt når han så er vågen kan i godt se, ik’? 😀

Det er hårdt ikke at sove om natten, ikke at kunne tage et langt bad eller ordne makeup i den tid det nu tager. Men det er kun en periode, og det bliver nemmere og nemmere for hver dag der går. Det er bare en længere proces, end jeg lige havde troet.

Og helt ærligt, så har jeg også tudet flere gange over situationen, men det har ikke haft så meget med B at gøre – det er mere blandingen af eksamenstress og at være alene med et så stort ansvar. I morges brød min verden sammen, fordi jeg startede morgenen ud med, at B havde gylpet/kastet noget vand-agtigt-noget op i sengen, og at jeg så bagefter tabte skraldespanden ned af trappen, så gammel youghurt og jeg ved ikke hvad var alle vegne satte lige prikken over i’et. Så ramlede det bare og jeg tudede derud af.

Så satte jeg mig i sofaen og havde ondt af mig selv en halv times tid, og så pludselig vente det og jeg fik modet tilbage igen. Og når jeg skriver det her lige nu, kan jeg heller ikke lade være med at grine lidt af hele situationen. Hvordan skal det ikke gå mig, når jeg en dag for et barn, åh gud 😀

Det bliver bare rart at få den eksamen ud af hovedet (torsdag kl. 12!) og så holde 2,5 uges fortjent ferie – hvor jeg kun skal fokusere på B, og på at hygge mig og have det godt. Halleluja!

Jeg håber ikke i synes jeg lyder ynkelig og svag, men når man ikke sover om natten og man samtidig skal præstere noget om dagen, så bliver man altså lidt bims. Jeg beundrer virkelig alle forældre og deres evne til at klare hverdagen, trods ingen søvn og masser af børn! Well done!

Kl. 13 kommer min søster og ser efter den lille pelsklump et par timer, mens jeg finder mig et stille spot, drikker en kop kaffe og får onduleret den opgave!

12498726_10206394329830100_637007705_n 12540246_10206394329870101_2103090497_n