En byhund (advarsel: hundesnak forude!)

Vores lille B er snart 4 måneder gammel. Han har fået alle sine vaccinationer, og fået lavet et hundepas, så han er klar til snart at komme med os til Sverige. Jeg glæder mig helt vildt til at introducere den lille røde hytte med den dertilhørende kæmpestore grund for ham, hvor han kan løbe frit og hygge sig. Det bliver så godt.

På næste lørdag starter vi til hvalpetræning med ham, noget jeg også virkelig ser frem til. Han knuselsker alle levende væsner, og er på INGEN måde reserveret, så det bliver spændene at se, hvordan han reagerer med så mange andre hunde. Jeg tror han bliver ellevild!

I lang tid har vi kun gået rundt i gården med ham, primært fordi vi har en rigtig stor gård med mange afkroge, så der har været nok at se til, men også fordi det er der han har været tryg. Vi har, fra vi fik ham hjem, taget ham ud på Vestebrogade mindst én gang om dagen for at vende ham til det. Nogle gange har han bare faret afsted, andre gange har han været mere tilbageholdene og pevet lidt og så har vi bare gået ind i gården igen. Små skridt.

Men der sker simpelthen så meget i øjeblikket. Nu kan han rent faktisk gå en tur på 10-20 minutter ude i den store verden. Vi kommer ikke så langt, sådan kilometermæssigt, men han udforsker og er tryg blandt larmen fra bilerne, cykler, barnevogne og masser af mennesker. Det er bare så rart at se, at han kommer efter det nu og nyder en længere tur. Det nyder vi der lufter ham i hvert fald også. Det bliver sjovere og sjovere 🙂 Jeg glæder mig også til, at vi kan tage ham med op i Søndermarken og Frederiksberg Have, som vi jo kun bor 10-15 minutters gang fra (menneskegang, ikke hvalpegang endnu) det bliver helt sikkert også et hit.

Han er stadig ikke 100 % renlig endnu, hvilket godt kan være lidt belastende. Men så længe vi er tålmodige og konsekvente, så skal det nok komme. Det skøre er, at hvis han er alene hjemme 4-5 timer, tisser han ikke på gulvet – primært fordi han nok bare sover mens vi er væk. Men hvis vi er hjemme med ham 4-5 timer, og for langsomme eller overser at han søger lidt væk, så kan han snildt nå at tisse indenfor 3-4 gange. Så kan han jo godt holde sig, han gider bare ikke. Tossede hund. At skulle ned i gården hver anden time er bare en af de mindre sjove ting ved at have hvalp i en lejlighed. Men igen: det skal jo nok stoppe på et eller andet tidspunkt.

Generelt set, er det bare virkelig dejligt og hyggeligt at komme ud og gå nogle ture i løbet af dagen. Specielt hvis man kan holde det til 4-5 gange (hvor 2 af dem er lidt længere) så gør det mig ingenting at skulle ud.

Og da vi jo bor på Vesterbro, er det mange mennesker man støder ind i, på sådan en tur blot 100 meter ned af gaden. Både søde mennesker der bare synes han er nuttet, men også underlige mennesker, fulde mennesker – mennesker der, uden at sige noget, bare går hen og tager ham op (?) og så videre. Men sådan er det – han er jo en byhund og vil nok være det i lang tid, så han kan lige så godt vende sig til det.

Der er virkelig mange dejlige ting ved at have fået sådan en lille hundehvalp ind i familien. Man elsker ham jo allerede så fandens højt og vil ham det allerbedste. Han er også skideirriterende, men det gode vejer op for det dårlige og så er alting ligesom okay.

Jeg kan i hvert fald kun sige, at ingen af os på nogen måde fortryder, at vi valgte at udvide familien. Vi er bare beriget med så mange gode og sjove stunder med ham, han er sød, kærlig og putteglad – men også vild, bider i alt og hamrende legesyg. Men sådan vil det altid være, at have en hvalp i huset tror jeg. Det er jo dens natur og så længe man husker på det, så hjælper det lidt, synes jeg.

Nå, nok hundesnak for i dag! Jeg håber, at dem der synes at hundesnak er intetsigende blot scroller videre, for som sagt skriver jeg jo bare om det der fylder mine tanker. Og at dem der godt kan lide at høre om den lille pelsklump også får noget ud af det – og siger til hvis der er andet de vil høre? 🙂

12659672_10206593945660371_1142886334_n 12714380_10206593945420365_180622180_n

Hverdagskabalen

I takt med at mine timer igen ruller derudaf ude på KUA, begynder hverdagen, som den kommer til at se ud frem til maj, at danne mønster.

Selvom det var psyko hårdt at ‘indkøre’ en hvalp OG skrive eksamensopgave samtidig, som jeg jo præsterede for nogle uger siden, så havde det også den fordel med sig, at jeg havde 4,5 uges ‘fri’.

Det tror jeg har betydet en del for Lille B, da det jo var lig med rigtig god tid til alting. Til at vende sig til at være alene hjemme, fx. For det kan han – hvilket jo er helt enormt vigtigt 🙂 Vi har ikke prøvet mere end 4 timer endnu, men han er jo stadig kun 14 uger (i dag faktisk) så så vidt det er muligt, skal han ikke være alene mere end det. Det er jo individuelt hvilken tilgang man har til sådan noget (og hvor meget tid man har) men vi prøver, hvis det kan lade sig gøre, at koordinere det sådan.

Og det er jo hele pointen ved at være studerende og have hund – jeg har så dejligt meget tid sammen med den lille pelsklump, og hvis jeg ikke kan, så kan K der jo arbejder selvstændigt og selv styrer sin dag. Så vi har kun oplevet problemer i forhold til pasning få gange, og der har vi heldigvis masser af familie, venner og veninder der hellere end gerne træder til.

I dag, fredag, har jeg ingen skemalagte timer, så dagen skal gå med at læse til næste uge (hvis det kan lade sig gøre, pt farer B frem og tilbage efter en tom plastik flaske. Han er så sindsygt legesyg og bliver bare ved og ved og ved indtil man nærmest tvinger ham i ro, haha.) Senere skal jeg på arbejde, og så står den på x-factor, rødvin, bland selv og kærlighed i aften.

Hvad skal jeres fredag bruges på?

12695935_10206541526709930_225848389_n 12659666_10206541528029963_113318586_n

Tilbage til virkeligheden

Bum! Så forsvandt to en halv uge lige ud af mit liv, og virkeligheden kalder igen.

I dag er det jo nemlig mandag og kl. 14 har jeg min første forelæsning på mit 4. semester. K tog til Berlin i morges, da han har et job dernede de næste par dage. Han var allerede ude af døren kl. 5.30, og på det tidspunkt kunne hverken lille B eller jeg se ud af øjnene, så vi sov dejligt videre til lidt i ni. Elsker at vores hund gider at sove længe, hvor er det vigtigt 🙂

Dagen har indtil nu stået på god morgenmad, to gåture, Go’ morgen DK, studeforberedelse og lidt praktiske ting som at tjekke mails og ringe til banken. Jeg er nemlig så forkælet, at mine forældre for længe siden har oprettet en ‘uddannelsesopsparing’ til mig, hvilket indebærer, at når jeg har købt nye bøger skal jeg bare ringe til banken og derefter sende dem en mail med kvitteringerne så jeg kan få pengene overført. Og selvom det er lidt bøvlet, er det mere end ok lige at skulle klare, hvis det betyder at man slipper for at gå helt fallit resten af måneden!

Ellers er tiden bare gået med at nyde de sidste dages fri – og nyde at det går rigtig godt med at lade B være alene hjemme. 😀 Jeg var jo lidt bekymret omkring det, men det går faktisk ganske fint, og i eftermiddag når jeg skal i skole, skal han være alene hjemme i 3 timer, hvilket er det længste han har prøvet so far. Synes i forresten, at det er kedeligt at høre om mine hundebekymringer? For så skal i nok stoppe med at følge med, i hvert fald de næste par måneder 😉

I torsdags tog K og jeg på Bevi Bevi – den lækreste italienske restaurent på Oehlenschlægersgade – og fejrede at jeg har fået 10 i en af mine eksamensopgaver. Vi drak nogle ekstra store øl og spiste enormt lækkert mad! Det er jo den bedste følelse i verden at få 10! Og fordi det er sjældent at jeg får gode karakterer, bliver jeg virkelig stolt, glad og taknemmelig når det sker. Jeg kan godt! 🙂

Fredag var K med nogle venner ude og spise, så jeg pakkede lille B og tog hjem til mine forældre og hyggede med resten af min familie. Er vild med sådan nogle fredage! Lørdag stod på x-factor genudsendelse, 3-års fødselsdag og om aftenen kom nogle af vores venner til vin. Søndag var med lidt tømmermænd og ellers bare afslapning og lidt mere familiehygge. Man må sige at K og jeg er nogle familieglade mennesker!

Nu vil jeg spise mig noget reste-pizza og se et afsnit “Transparent” inden forelæsningen kalder.

Hej hej og god mandag!

12650364_10206520051053052_253297541_n 12648086_10206520051093053_1635972310_n

Ugens tredje dag

Så blev det onsdag og jeg har dermed taget hul på min tredjesidste rigtige feriedag. Jeg er ved at have mod på at starte det normale liv op igen, og jeg glæder mig en lille smule til at tage ud på Uni imorgen eller fredag og købe kompendier og bøger til næste semester. Wow, havde godt nok ikke troet jeg ville komme dertil nogensinde igen 😀 hvilket nok er meget klassisk efter endt semester, hvor man ikke havde troet man ville overleve.

Jeg har stadig ikke fået at vide om mine eksaminer er beståede, så jeg klikker hver dag ind på KUnet med bankende hjerte, i frygt for at se noget jeg ikke vil se. Håber så inderligt at de begge er ude af verden, for søren da!!!

I dag har jeg ingen planer, udover at jeg skal på arbejde et par timer i eftermiddag. Vi træner jo stadig alene-hjemme med lille B og det går rigtig godt. Han har indtil videre været alene toenhalv time nu, så i dag prøver vi med lidt under tre timer. Små skridt, men K og jeg glæder os til at vi kan gå ud og spise bare os to igen, haha 🙂

Ellers står de næste par dage bare på småting, vi skal fx til dyrlægen med B for første gang imorgen, til middag hos min mormor sammen med resten af familien fredag aften og lørdag skal jeg til fødselsdag, mens K og lille B holder lørdag derhjemme. Søndag kommer nok til at stå på lidt studieforberedelse og så har jeg min første forelæsning i ‘Sprog 4 – Norsk, svensk og sprog i tid’ mandag eftermiddag hvilket jeg tror kommer til at blive liiiidt hårdt at komme igennem. Men nu må jeg hellere lade være med at tage sorgerne på forskud.

Fortsat god onsdag!

12583962_10206484883893895_519337560_n 12583797_10206484883933896_1268375837_n

Dage der forsvinder. På den gode måde

Så gik den første uge af min ferie, og dagene er virkelig bare forsvundet. Pt er jeg i tvivl om, hvad de er blevet brugt på?. Men jeg er så meget mere nede i gear, end jeg var for en uge siden, så det er vel et godt tegn tænker jeg 🙂

I dag har den stået på en dejlig langsom morgen. K smuttede allerede 7.30, men lille B og jeg sov dejligt videre til 9.45. Og der var det altså mig der ville op – han kunne snildt sove et par timer mere. Næste uge tror jeg, at jeg vil prøve at stå op mellem 8 og 9, så han får en rutine omkring, at man altså skal op om morgenen. Fra d. 1 februar starter hverdagen jo, og der kommer der til at være morgener hvor både K og jeg skal ud af døren inden kl. 8.

Ellers har dagen stået på cykelkurv-træning, hvilket gik mega godt 😀 Han var helt rolig og sad bare og kiggede på det vi kørte forbi. Jeg gav ham også en hel del godbidder i mens, så det blev en god oplevelse for ham. Jeg startede med bare at trække lidt rundt inde i gården, men fordi han var så rolig ville jeg gerne prøve at trille lidt med ham ude på Vesterbrogade. Bare lige 50 meter den ene vej og så 50 meter tilbage igen. Og det gik over alt forventning, så nu tror jeg bare, at jeg stille og roligt skal udvide turene, og så kan han vidst det!

Senere får lille B og jeg besøg af en af mine veninder jeg ikke har set i hundrede 100 år, og så står den ellers på god mad, vin og x-factor i aften. Helt perfekt!

Nyd denne smukke, solrige, iskolde men dejlige fredag – det vil jeg i hvert fald gøre! 🙂

12583880_10206451565700961_483563346_n 12607383_10206451565780963_464829400_n

Fra to til tre

Nå, og hvordan er det så at have fået den der hund der? (NOTE: spring det her indlæg over, hvis du ikke er interesseret i en masse hunde-pladder!)

For det første er det virkelig underholdende med en lille hvalp i huset. Der er konstant fart over feltet! B finder hele tiden nye ting at undersøge, snuse til eller bide i. Man skal være over ham konstant! Det nyeste for ham, er at kravle ind under vores køkkenelementer, for derefter at komme ud med mærkelige små dimser i munden – sten, papir, skruer og hvad han ellers kan få fingrene i. Så det bruger vi en del kræfter på at lære ham at man ikke må. Ledninger og trapper var det vi var mest bekymrerede omkring inden vi fik ham hjem, men det er nok de to ting han er allermest ligeglad med.

Han er mega social og elsker alle voksne, børn og hunde (og vores gård-kanin der virkelig ligner ham?haha) han bare en sjov lille én. Minder meget om en kat – han kan smyge sig ind de mærkeligste steder og hans forben laver virkelig katteagtige bevægelser. Han har bare en katteskikkelse på en eller anden måde. Derudover ser tv? Flere minutter af gangen. Så komisk. Han er den vildeste tryghedsnarkoman. Vil helst ligge oven på vores hoveder hele tiden, hvis han kunne. Sover allerbedst inde i en armhule og er generelt meget putteglad, hvilket er helt fantastisk. En levende lille bamse! Men det betyder så også, at han ikke er god til at være alene. Vi træner det i små etaper, men han kan ikke være alene mere end 20 minutter endnu. Håber det bliver bedre, så længe vi bare bliver ved med at træne det. Nogen hundemennesker derude der har erfaringer med det? 😀

Jeg kan allerede nu på ingen måde forestille mig, at han ikke skal være her. Hver dag bliver det mere og mere naturligt at han bare er her, hvilket virkelig er dejligt! Vi begynder at fange hans rutiner og tyde hans små signaler. Vi lærer stadig nye ting om ham hver dag, og ved, at vi kun lige er begyndt, men jeg bekymrer mig SLET ikke på samme måde som jeg gjorde i den første uge.

Derudover er han begyndt at gå på arbejde. Eller, det vil sige han var med K på job både torsdag og fredag i sidste uge og det er gået rigtig godt indtil nu. Han er trods alt stadig kun 11 uger, så det giver mening at der gang i den hele tiden, men i fredags tog han sig næsten en times lur under bordet – det er altså et meget godt tegn. Når han kommer hjem er han HELT færdig, og sover i 3-4 timer, så der er vist noget om at det er hårdt at gå på arbejde 😉

Den første uge skulle jeg vende mig meget til, at man jo aldrig er alene længere. Han er der konstant – kigger op på en med sine søde små egernøjne og venter spændt på hvad der nu skal ske. Og den klaustrofobiske følelse jeg havde, havde jeg ikke taget med i mine beregninger 😀 Ikke nok med at det var en omvæltning for ham at komme hjem til os – var det også en omvæltning for mig, ikke at have ‘tid for mig selv’. Men allerede nu går det meget bedre, min hjerne har stille og roligt affundet sig med det.

Jeg har virkelig et had/kærlighedsforhold til ham. Lige så højt jeg elsker det lille kræ, lige så irriteret og sur bliver jeg på det. Det ene øjeblik farer han rundt, splitter en sutsko ad, tygger i sit pivedyr (der virkelig kan larme!) i 20 minutter i streg så man er ved at blive vanvittig – og det næste øjeblik falder han om og sover to timer uafbrudt. Og det er som om, at de pauser hvor han bare er helt væk, altid er med til at veje op for det “dårlige” eller hårde der jo også følger med.  I løbet af én dag, når jeg vitterligt at skifte i mellem at elske/hade ham 400 gange, men sådan er det bare 🙂

Han er renlig på den måde, at hvis vi er for langsomme til at komme ud, så gør han det indenfor. Men hvis vi husker at han skal ned hele tiden (det skal han virkelig) så går det rigtig godt. Han er god til at sove længe, og er generelt rigtig glad for at ligge i sengen og hygge sig. Og så skaber han bare så meget glæde hver dag. K og jeg er flere gange om dagen helt færdige af grin over et udtryk i hans ansigt eller noget andet skørt han finder på. Det store arbejde er virkelig det værd. Søde lille B.

Og så vil jeg slutteligt lige pointere, at tanken om at det bliver nemmere dag for dag er virkelig tiltalende 😀

12540462_10206438342370386_366499184_n 12571200_10206438346450488_1218088063_n 12540135_10206438358810797_1442889362_n 12570970_10206438358690794_1603694535_n

Om at knytte et stærkt bånd & om savn og tuderi

Det er jo helt vanvittigt, så hurtigt man får knyttet et stærkt bånd, til sådan en lille hund. Hold da op. Jeg lærer mere og mere om ham hver dag, og føler stille og roligt at hans personlighed begynder at komme frem. Det er en syret – men dejlig proces, at være vidne til.

Til gengæld tror jeg aldrig i mit liv jeg har bekymret mig så meget, som jeg har gjort den sidste uge! Har han spist nok? Er han utryg? Skal han tisse nu? Har han fået for mange godbidder? Hvorfor piver han? Hvorfor vil han ikke ligge i sin kurv? Hvorfor vil han KUN ligge i sin kurv? Hvad laver han? Hvor er han overhoved henne? Osv. osv. osv.

Hvilket er lidt tosset, for grundlæggende går det jo super godt med ham, jeg burde virkelig slappe mere af og sige til mig selv at alt er fint 🙂

Men kombinationen af, at være alene med ham OG have en eksamensopgave hængene over hovedet, gør mig ikke til det mest spændene menneske lige for tiden. Jeg er virkelig i mit eget hoved – går rundt i nattøj og ingen makeup hele dagen og prøver mest bare at få os begge til at overleve. Eller ej okay. Der satte jeg måske det hele lidt på spidsen, men jeg mangler virkelig K til at fortælle mig at det hele nok skal gå, og at jeg liiiige skal chille lidt ned.

Han kommer hjem igen i overmorgen, og jeg glæder mig helt afsindigt meget. Både fordi jeg har savnet ham af h… til, men også fordi at anskaffelsen af lille B jo er et fællesprojekt – ikke et enmandsprojekt, som det har været den sidste uges tid. Vi har hele tiden været klar over, at jeg skulle være alene med ham den første uge, så det har intet med K at gøre, men derfor må man jo gerne se frem til at han returnere til den lille hule igen 🙂 At man kun skal ud med B 4 gange i stedet for 8 gange i løbet af en dag, og at man skiftes til at tage natteturen bliver noget så skønt! Men også bare så jeg igen har en, at dele alle de ovenstående bekymringer med. Det tror jeg letter lidt på det hele.

Jeg havde glædet mig til at ‘teste mig selv’ i forhold til at sætte mine egne behov i baggrunden, og kun fokusere på den lille hvalp – der jo på mange punkter minder om en baby det første lange stykke tid. Men jeg må indrømme, at jeg har sværere ved det, end jeg troede.

Dagen går så stærkt, det er simpelthen et fuldtidsjob 😀 Når han har spist, leget eller sovet skal han ud og tisse = hele tiden. Når han så ikke leger, men er vågen, skal man nå at træne ham i at sitte, dække, gi pote osv (altså det behøver man ikke, men det vil jeg gerne) man skal lære ham hvad han må og hvad han ikke må, han skal børstes igennem (hver dag mens han er hvalp!) og sidst men ikke mindst skal han trænes i at være alene hjemme. Og når han sover ca. halvdelen af dagen væk, så har vi altså travlt når han så er vågen kan i godt se, ik’? 😀

Det er hårdt ikke at sove om natten, ikke at kunne tage et langt bad eller ordne makeup i den tid det nu tager. Men det er kun en periode, og det bliver nemmere og nemmere for hver dag der går. Det er bare en længere proces, end jeg lige havde troet.

Og helt ærligt, så har jeg også tudet flere gange over situationen, men det har ikke haft så meget med B at gøre – det er mere blandingen af eksamenstress og at være alene med et så stort ansvar. I morges brød min verden sammen, fordi jeg startede morgenen ud med, at B havde gylpet/kastet noget vand-agtigt-noget op i sengen, og at jeg så bagefter tabte skraldespanden ned af trappen, så gammel youghurt og jeg ved ikke hvad var alle vegne satte lige prikken over i’et. Så ramlede det bare og jeg tudede derud af.

Så satte jeg mig i sofaen og havde ondt af mig selv en halv times tid, og så pludselig vente det og jeg fik modet tilbage igen. Og når jeg skriver det her lige nu, kan jeg heller ikke lade være med at grine lidt af hele situationen. Hvordan skal det ikke gå mig, når jeg en dag for et barn, åh gud 😀

Det bliver bare rart at få den eksamen ud af hovedet (torsdag kl. 12!) og så holde 2,5 uges fortjent ferie – hvor jeg kun skal fokusere på B, og på at hygge mig og have det godt. Halleluja!

Jeg håber ikke i synes jeg lyder ynkelig og svag, men når man ikke sover om natten og man samtidig skal præstere noget om dagen, så bliver man altså lidt bims. Jeg beundrer virkelig alle forældre og deres evne til at klare hverdagen, trods ingen søvn og masser af børn! Well done!

Kl. 13 kommer min søster og ser efter den lille pelsklump et par timer, mens jeg finder mig et stille spot, drikker en kop kaffe og får onduleret den opgave!

12498726_10206394329830100_637007705_n 12540246_10206394329870101_2103090497_n

Om at knytte et stærkt bånd & om savn og tuderi

Det er jo helt vanvittigt, så hurtigt man får knyttet et stærkt bånd, til sådan en lille hund. Hold da op. Jeg lærer mere og mere om ham hver dag, og føler stille og roligt at hans personlighed begynder at komme frem. Det er en syret – men dejlig proces, at være vidne til.

Til gengæld tror jeg aldrig i mit liv jeg har bekymret mig så meget, som jeg har gjort den sidste uge! Har han spist nok? Er han utryg? Skal han tisse nu? Har han fået for mange godbidder? Hvorfor piver han? Hvorfor vil han ikke ligge i sin kurv? Hvorfor vil han KUN ligge i sin kurv? Hvad laver han? Hvor er han overhoved henne? Osv. osv. osv.

Hvilket er lidt tosset, for grundlæggende går det jo super godt med ham, jeg burde virkelig slappe mere af og sige til mig selv at alt er fint 🙂

Men kombinationen af, at være alene med ham OG have en eksamensopgave hængene over hovedet, gør mig ikke til det mest spændene menneske lige for tiden. Jeg er virkelig i mit eget hoved – går rundt i nattøj og ingen makeup hele dagen og prøver mest bare at få os begge til at overleve. Eller ej okay. Der satte jeg måske det hele lidt på spidsen, men jeg mangler virkelig K til at fortælle mig at det hele nok skal gå, og at jeg liiiige skal chille lidt ned.

Han kommer hjem igen i overmorgen, og jeg glæder mig helt afsindigt meget. Både fordi jeg har savnet ham af h… til, men også fordi at anskaffelsen af lille B jo er et fællesprojekt – ikke et enmandsprojekt, som det har været den sidste uges tid. Vi har hele tiden været klar over, at jeg skulle være alene med ham den første uge, så det har intet med K at gøre, men derfor må man jo gerne se frem til at han returnere til den lille hule igen 🙂 At man kun skal ud med B 4 gange i stedet for 8 gange i løbet af en dag, og at man skiftes til at tage natteturen bliver noget så skønt! Men også bare så jeg igen har en, at dele alle de ovenstående bekymringer med. Det tror jeg letter lidt på det hele.

Jeg havde glædet mig til at ‘teste mig selv’ i forhold til at sætte mine egne behov i baggrunden, og kun fokusere på den lille hvalp – der jo på mange punkter minder om en baby det første lange stykke tid. Men jeg må indrømme, at jeg har sværere ved det, end jeg troede.

Dagen går så stærkt, det er simpelthen et fuldtidsjob 😀 Når han har spist, leget eller sovet skal han ud og tisse = hele tiden. Når han så ikke leger, men er vågen, skal man nå at træne ham i at sitte, dække, gi pote osv (altså det behøver man ikke, men det vil jeg gerne) man skal lære ham hvad han må og hvad han ikke må, han skal børstes igennem (hver dag mens han er hvalp!) og sidst men ikke mindst skal han trænes i at være alene hjemme. Og når han sover ca. halvdelen af dagen væk, så har vi altså travlt når han så er vågen kan i godt se, ik’? 😀

Det er hårdt ikke at sove om natten, ikke at kunne tage et langt bad eller ordne makeup i den tid det nu tager. Men det er kun en periode, og det bliver nemmere og nemmere for hver dag der går. Det er bare en længere proces, end jeg lige havde troet.

Og helt ærligt, så har jeg også tudet flere gange over situationen, men det har ikke haft så meget med B at gøre – det er mere blandingen af eksamenstress og at være alene med et så stort ansvar. I morges brød min verden sammen, fordi jeg startede morgenen ud med, at B havde gylpet/kastet noget vand-agtigt-noget op i sengen, og at jeg så bagefter tabte skraldespanden ned af trappen, så gammel youghurt og jeg ved ikke hvad var alle vegne satte lige prikken over i’et. Så ramlede det bare og jeg tudede derud af.

Så satte jeg mig i sofaen og havde ondt af mig selv en halv times tid, og så pludselig vente det og jeg fik modet tilbage igen. Og når jeg skriver det her lige nu, kan jeg heller ikke lade være med at grine lidt af hele situationen. Hvordan skal det ikke gå mig, når jeg en dag for et barn, åh gud 😀

Det bliver bare rart at få den eksamen ud af hovedet (torsdag kl. 12!) og så holde 2,5 uges fortjent ferie – hvor jeg kun skal fokusere på B, og på at hygge mig og have det godt. Halleluja!

Jeg håber ikke i synes jeg lyder ynkelig og svag, men når man ikke sover om natten og man samtidig skal præstere noget om dagen, så bliver man altså lidt bims. Jeg beundrer virkelig alle forældre og deres evne til at klare hverdagen, trods ingen søvn og masser af børn! Well done!

Kl. 13 kommer min søster og ser efter den lille pelsklump et par timer, mens jeg finder mig et stille spot, drikker en kop kaffe og får onduleret den opgave!

12498726_10206394329830100_637007705_n 12540246_10206394329870101_2103090497_n

Den første uge

Jeg har ingen tidsfornemmelse i øjeblikket, kan hverken mærke fredag aften eller mandag morgen. Det skyldes helt sikkert at jeg ikke har haft en normal hverdag i en måned nu, og at jeg jonglerer med 10-dages eksamensopgave og 9 ugers hundehvalp.

…Og hold da op, hvor er det bare hårdere end forventet. Jeg går virkelig i min egen lille mærkelige bobbel og tænker kun på tre ting i løbet af dagen: 1) hvordan har B det,  2) jeg må hellere få skrevet noget på opgaven og 3) hvor længe er der mon til, at K kommer hjem igen.

Nu har vi haft B i præcis en uge og det er virkelig ved at gå op for mig, at den lillebitte pelsklump skal være hos os resten af sit liv. Den er ikke på besøg – den bliver her. Det er på ingen måde blevet hverdag endnu, og jeg dør stadig flere gange om dagen over hans cuteness og de små mærkelig ting han gør, på den der helt særlige hvalpeagtige måde. Fx sover han med bagbenene helt splattede ud, som en lille frø og det ser simpelthen så nuttet ud – jeg håber aldrig han vokser fra det.

Og overordnet set går det faktisk rigtig godt med ham 🙂 Han er faldet godt til, og er virkelig klar på at erobre verden, så snart vi forlader lejligheden. Vi har kun nogle få tisse-uheld engang i mellem, men det er mest hvis jeg er for langsom til at komme ud af døren og ned i gården med ham. Han er god til at underholde sig selv med alt sit (grimme) hundelegetøj og er allerede total buddies med mine forældres hund.

Noget der til gengæld er svært, det er det der med at være alene. Han piber meget når vi forlader ham – om det så bare er for at gå på toilettet. Så det er helt sikkert noget vi skal arbejde på, men på en helt langsom og rolig måde – jeg har allerede nu erfaret, at 15 minutter er for lang tid (optog ham i mens jeg var væk, og han pev nonstop)

Men det hele skal nok gå så fint, og det skal jo ikke alt sammen ske på én uge. Rom blev ikke bygget på én dag, som man siger 😉 Et lille skridt af gangen.

I dag har vi været hos mine forældre hele dagen og til familiefødselsdag en lille time – mere kunne han ikke holde til. Med børn og mennesker over det hele, bliver han virkelig udkørt, men stopper ikke af sig selv når han er træt. Og så er det jo mig der må være den voksne og fortælle ham, at man skal huske at stoppe mens legen er god 😉

Han sover nærmest lige så meget som han er vågen, hvilket er utrolig dejligt! I dag har han sovet 2 x 2 timer, formiddag og eftermiddag. Lidt ligesom en baby (på en god dag vel og mærke)

Og ellers går tiden (når jeg selvsagt ikke skriver eksamensopgave) med at få en masse besøg – som jeg også skrev tidligere på ugen er der jo mange der gerne vil sige hej, og han klarer det så flot. En aften var mine forældre på besøg og lave aftensmad, og igår havde jeg to veninder på besøg til x-factor og bland selv slik. Og han sov fra hele festen! 🙂 Hvis han virkede utryg eller på anden måde utilpas omkring det, ville jeg selvfølgelig tage det mere roligt. Men han skal jo vende sig til alle de mennesker lige meget hvad – og kennelen vi købte ham hos sagde også, at vi bare skulle kaste ham ud i det.

Nåh, endnu et halvlangt hunde-indlæg herfra, jeg håber i kan holde til det! Jeg skriver jo om det der fylder i min hverdag – og lige pt er det altså lille B der tager al min opmærksomhed.

Rigtig god lørdag aften til alle 🙂

12506777_10206382963345945_1592431524_n 12544277_10206383312394671_970173470_o

Alene med B

Imorges drog K mod lufthavnen, og efterlod dermed lille B og jeg herhjemme alene. I otte hele dage! Jeg synes det er enormt lang tid, men jeg er også virkelig dårlig til at håndtere savn. Jeg hader det, og er vist lidt af en tryghedsnarkoman. Altså jeg mener – jeg savnede B inden jeg havde mødt ham endnu? Skørt.

At K er væk, betyder også at jeg har det fulde ansvar for den lille pelsklump. Det er stort og grænseoverskridende, og jeg skal tit lige sige til mig selv, at jeg godt kan klare det! For det kan jeg godt! Men det betyder også at jeg er bundet til lejligheden, da han ikke kan være alene længere end 10 min. af gangen endnu. Vi er i fuld gang med alene-hjemme-træningen, men det skal tages i babysteps, så han ikke bliver angst omkring det. Indtil videre går det godt, men på 10-15 minutter er det altså liiiidt svært at nå noget som helst.

Så i aften har jeg allieret mig med min søster der tager noget mad med herhjem og hygger med os, og så kommer min veninde også. Der er mange der vil på barselsbesøg og se hunni, hvilket jeg har fuldt forståelse for, men sådan en lille 9-uger gammel basse har også brug for enormt meget søvn og ro i løbet af dagen, så jeg har forsøgt at dele aftalerne ud, så der kun kommer 1-2 nye mennesker per dag (dette er ligeså vil for min egenskyld, jf. det med at være tryghedsnarkoman og elske at være omringet af mennesker konstant? hehe)

Min skriftlige 10-dages eksamen skrider langsomt fremad, og jeg har nogle gode møder med min studiegruppe i disse dage. Vi har været her hos mig, og B har opført sig eksemplarisk og charmet sig ind hos alle pigerne. De er godt nok guldværd, hold da op hvor er det vigtigt at have en god læsegruppe i de travle  eksamensperioder!

Nu står den på frokost til mig, mens lille B ligger og drømmer, og derefter må jeg hellere komme tilbage til opgaven, inden han igen er fuld af energi og spilopper.

God onsdag derude 🙂

12507052_10206363078328832_1360785164_n 12475996_10206363078568838_297524360_n