Alene med B

Den første uge

Jeg har ingen tidsfornemmelse i øjeblikket, kan hverken mærke fredag aften eller mandag morgen. Det skyldes helt sikkert at jeg ikke har haft en normal hverdag i en måned nu, og at jeg jonglerer med 10-dages eksamensopgave og 9 ugers hundehvalp.

…Og hold da op, hvor er det bare hårdere end forventet. Jeg går virkelig i min egen lille mærkelige bobbel og tænker kun på tre ting i løbet af dagen: 1) hvordan har B det,  2) jeg må hellere få skrevet noget på opgaven og 3) hvor længe er der mon til, at K kommer hjem igen.

Nu har vi haft B i præcis en uge og det er virkelig ved at gå op for mig, at den lillebitte pelsklump skal være hos os resten af sit liv. Den er ikke på besøg – den bliver her. Det er på ingen måde blevet hverdag endnu, og jeg dør stadig flere gange om dagen over hans cuteness og de små mærkelig ting han gør, på den der helt særlige hvalpeagtige måde. Fx sover han med bagbenene helt splattede ud, som en lille frø og det ser simpelthen så nuttet ud – jeg håber aldrig han vokser fra det.

Og overordnet set går det faktisk rigtig godt med ham 🙂 Han er faldet godt til, og er virkelig klar på at erobre verden, så snart vi forlader lejligheden. Vi har kun nogle få tisse-uheld engang i mellem, men det er mest hvis jeg er for langsom til at komme ud af døren og ned i gården med ham. Han er god til at underholde sig selv med alt sit (grimme) hundelegetøj og er allerede total buddies med mine forældres hund.

Noget der til gengæld er svært, det er det der med at være alene. Han piber meget når vi forlader ham – om det så bare er for at gå på toilettet. Så det er helt sikkert noget vi skal arbejde på, men på en helt langsom og rolig måde – jeg har allerede nu erfaret, at 15 minutter er for lang tid (optog ham i mens jeg var væk, og han pev nonstop)

Men det hele skal nok gå så fint, og det skal jo ikke alt sammen ske på én uge. Rom blev ikke bygget på én dag, som man siger 😉 Et lille skridt af gangen.

I dag har vi været hos mine forældre hele dagen og til familiefødselsdag en lille time – mere kunne han ikke holde til. Med børn og mennesker over det hele, bliver han virkelig udkørt, men stopper ikke af sig selv når han er træt. Og så er det jo mig der må være den voksne og fortælle ham, at man skal huske at stoppe mens legen er god 😉

Han sover nærmest lige så meget som han er vågen, hvilket er utrolig dejligt! I dag har han sovet 2 x 2 timer, formiddag og eftermiddag. Lidt ligesom en baby (på en god dag vel og mærke)

Og ellers går tiden (når jeg selvsagt ikke skriver eksamensopgave) med at få en masse besøg – som jeg også skrev tidligere på ugen er der jo mange der gerne vil sige hej, og han klarer det så flot. En aften var mine forældre på besøg og lave aftensmad, og igår havde jeg to veninder på besøg til x-factor og bland selv slik. Og han sov fra hele festen! 🙂 Hvis han virkede utryg eller på anden måde utilpas omkring det, ville jeg selvfølgelig tage det mere roligt. Men han skal jo vende sig til alle de mennesker lige meget hvad – og kennelen vi købte ham hos sagde også, at vi bare skulle kaste ham ud i det.

Nåh, endnu et halvlangt hunde-indlæg herfra, jeg håber i kan holde til det! Jeg skriver jo om det der fylder i min hverdag – og lige pt er det altså lille B der tager al min opmærksomhed.

Rigtig god lørdag aften til alle 🙂

12506777_10206382963345945_1592431524_n 12544277_10206383312394671_970173470_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Alene med B