En pause

Som i måske har bemærket, er det ved at være længe siden jeg sidst har tjekket ind, faktisk er det helt præcist 20 dage siden mit sidste indlæg. Tror det er det længste nogensinde i Vesterbrolivets historie!

Og først vil jeg lige gøre det klart, at vi alle tre – K, lille B og jeg, alle har det helt fantastisk godt og nyder livet, som vi altid har gjort, det bliver bare ikke dokumenteret her i lige så høj grad som før måske.

?.Jeg ved ikke hvad det skyldes, men en blanding af manglende tid og at jeg får ‘udlevet’ min skrivetrang andetsteds gør, at jeg har haft brug for – og stadig har brug for – en pause her fra Vesterbrolivet.

Min intention med skriveriet har altid været lystbetonet, så når den ikke er der, føler jeg ikke at jeg har mig selv med.

Derfor har jeg besluttet – eller besluttet og besluttet – det er nu kommet meget naturligt og af sig selv, at jeg holder en pause for nu. Jeg elsker at dele og formidle mig skriftligt, men tiden og lysten skal simpelthen være der, ellers bliver det et pres og en byrde og det er jo det sidste det må blive! 🙂

Så nu skal jeg finde ud af, om Vestebrolivet(s virtuelle univers) skal slutte her, eller om vi bare er on a break. Jeg ved det ikke selv endnu, det må tiden må vise.

Derfor vil jeg slutte af med at sige tusind tak for 13 gode måneder, tak for at jeg har måtte dele, tak for opmærksomheden og tak for de fine og dejlige kommentarer! 🙂

TAK

Om at gøre sig umage

Jeg er af den overbevisning, at man altid skal gøre sig umage med de ting man foretager sig. Hvis man gør sig umage, og gør sit bedste, så kan man ikke gøre det bedre.

Da jeg gik i folkeskolen gjorde jeg mig meget umage i forhold til at lave mine lektier og aflevere mine opgaver. Hvis jeg havde fået noget for, gik jeg oftest hjem og lavede det samme dag, så det ikke hang over mit hoved til sidste øjeblik. Jeg blev ‘indstillet’ til at starte i gymnasiet, men da jeg startede der, var det som om, at jeg glemte alle mine gode rutiner og vaner – jeg glemte at gøre mig umage hver dag.

Jeg ville virkelig gerne gøre det godt, gå op i det og få gode karakterer, men jeg gjorde mig ikke umage nok. Jeg gjorde det ikke så godt jeg kunne og det kan jeg sagtens se nu her i bakspejlet. Jeg havde mange andre interesser – som jeg til gengæld gjorde mig rigtig umage med, og på daværende tidspunkt, var det vigtigere for mig. Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke bare dangderede den, jeg gjorde mig bare ikke umage i forhold til skolen.

Det udmøntede jo så i, at jeg ikke havde lige så mange muligheder i forhold til videreuddannelse, da mine karakterer på ingen måde var til at prale af. Men på det tidspunkt, da jeg gik i gymnasiet, var jeg hverken motiveret eller anede hvad søren jeg skulle gøre mig umage for, så det gav ikke mening for mig.

Efter to sabbatår, fik jeg pludselig lyst til at komme tilbage på skolebænken igen. Denne gang lovede jeg mig selv, at gøre mig umage. Efter mange tanker, kom jeg frem til, at jeg ville læse Dansk. Men på Københavns Universitet kommer man ikke ‘bare ind’. Der er adgangskrav. Og det adgangskrav består af karakterer, som jeg aldrig gjorde mig umage nok til at få. Ikke et særligt højt gennemsnit – bare et, jeg aldrig fik.

Så første skridt var, at få skrevet en god motiveret ansøgning til kvote 2. Og for søren, hvor gjorde jeg mig umage 🙂 Jeg brugte virkelig mange timer på den ansøgning. Fik mange forskellige mennesker til at læse den igennem. Generelt gik jeg bare rigtig meget op i det og det gav pote! Jeg kom ind, som 1 ud af de 20 der kom ind på kvote 2 (ud af 270 eller så noget) og den følelse var helt helt fantastisk.

Nu er jeg på mit 4. semester, og jeg kan med god samvittighed sige, at jeg gør mig rigtig meget umage. Ikke hver dag, men i det store hele. Jeg kæmper og gør mit allerbedste. Og når man så får en god karakter, man måske ikke havde ‘forventet’ at få, men som man jo tydeligvis fortjener, så er det den mest fantastiske følelse!

Og jeg tror egentlig at man skal tage det med sig, lige meget hvad man laver. I sit forhold fx. Jeg tænker tit over, at selvom K og jeg er meget tætte og bruger rigtig meget tid sammen, så er vi to personer. Vi har forskellige holdninger og meninger, og vi må gerne gøre tingene på forskellige måder. Jeg bestemmer ikke over ham, han bestemmer ikke over mig. Vi skal begge to gøre os umage, så vi har det så godt som muligt. Fx når man snakker med hinanden – gøre sig umage med at snakke. Anderkend hinanden og vær oprigtig interesseret, også selvom man ikke altid synes det er så spændende det den anden fortæller om 😉

Det gælder også i forhold til tøj, mad, rengøring, indretning – whatever. Det er bare så meget sjovere, når man gør sig umage med tingene. Jeg håber i forstår min pointe? Det handler ikke om, at alt skal være perfekt, og at man altid skal leve op til noget – og slet ikke i forhold til andre og deres forventninger.

Det handler om at gøre sig umage for sig selv og for sin egen skyld! Når man gør det så godt man kan, kan man jo af gode grunde ikke gøre det bedre. Og jo, selvfølgelig må (og skal) man springe over hvor gærdet er lavest engang i mellem. Bare ikke hver gang. Det kan jeg i hvert fald godt skrive under på 🙂

Sverige og stilhed

Et lidt sent søndagsindlæg her på Vesterbrolivet, men de sidste par dage er fløjet fra mig.

Fredag eftermiddag kørte vi til mine forældres sommerhus i Sverige. Det tager lidt over en time at komme herop, hvilket er helt helt perfekt til en mini getaway! Et par timer efter kom de selv, inklusiv deres hund, og vi har så bare nydt de sidste par dage alle 4 (6?)

Lørdag stod på genbrugsshopping, lækker frokost, læsning, og hundrede procent afslapning. I dag stod vi op til snevejr, og det har stort set sneet lige siden. Hvis ikke vi var i marts måned, havde det været vildt hyggeligt. Nu er det bare lidt irriterende – havde håbet på lidt sol og foråsstemning. Men ak.

Ved 14-tiden kørte mine forældre så tilbage mod København, K, B og jeg tager en overnatning mere 🙂 sagen er nemlig den, at jeg først har forelæsning kl. 14 imorgen, og K kan koordinere det således, at han først møder ind ca samme tidspunkt. Det føles helt som om, at vi har ferie. Vi har også lige spist en hel skål chips…. wupsi.

I skrivende stund sidder vi med dynen i sofaen og kigger på boliger. Vi bor jo, som bekendt, i den dejligste lille lejlighed på Vbro, som vi begge er sindsygt glade for. Den er på 60 kvm, og helt perfekt til to mennesker og en lille bitte hund. Men der kan sørme heller ikke være mere. Det er lige så hatten passer, eller hvad man siger.

Tidligere faldt jeg så over et link på Facebook til den FEDESTE lejlighed på Frederiksberg. 130 kvm. taglejlighed med 4 værelser og åbent køkken/spisestue. Meget i stil med den vi har nu, bare større og lysere. Og det satte jo lidt gang i drømmende. Altså vi har planer om at bliver boende i vores nuværende lille hule minimum to år endnu, da vi som sagt er ovenud lykkelig for både rumfordeling, størrelse og beliggenhed, men en dag har man jo brug for mere plads.

Så nu har vi brugt lidt tid på at side og kigge på diverse boligsider. Kender i ikke det, når man bliver fuldstændig grebet af en ide, som man jo inderst inde godt ved ikke rigtig er relevant atm?

Jeg tror dog også, at den helt store drøm for os, er at rykke til Valby eller Brønshøj og finde et stort lækkert hus med have til en dag om mange (nogle!) år. Selvom jeg kun er 22, drømmer jeg altså allerede om at rykke i hus en dag. Men det hænger nok også sammen med, at jeg jo boede i hus inden jeg flyttede hjemmefra. Og det med at have en have (hehe) er virkelig fantastisk, og meget undervurderet. En gård/ en tur i parken kommer aldrig op på det niveau.

Nå, lidt boligtanker her fra sofaen i det svenske. Håber i har nydt weekenden? 🙂

12833474_10206740233997488_1442761396_n 1624315_10206740233317471_75162560_n

Afslappet onsdag + weekend countdown

Efter en regnfuld cykeltur hjem fra KUA, der føltes som noget nær uendelig, sidder jeg nu trygt og godt under et varmt tæppe i hulen på Vesterbro.

På vejen hjem købte jeg lidt provianter: mælk, avocado, humus (kunne leve af det! Seriøst!) og selvfølglig mørk chokolade med mint. B er blevet luftet, og er nu fuldt optaget af (endnu) et grimt tyrkisblå stykke hundelegetøj, der netop er ankommet med posten. Ja, det er efterhånden det jeg bruge flest penge på – min hund. Classic.

Grunden til ovenstående er såmænd bare, at jeg har planer om ikke at rykke mig ud af sofaen (plus/minus ik’) før jeg skal på arbejde kl. 15.

Min kaffe er varm, jeg har skiftet tilbage til et par dejlige bløde bukser, det regner udenfor, og der er så mange gode grunde til bare at blive siddende – lige præcis her – de næste par timer.

Jeg skal fx se sæsonafslutningen på Fargo. K og jeg ville se det sidste afsnit sammen i går aftes, men hvad skete der så, ca 12 minutter inde i afsnittet? Se billede 4? Så det giver sig selv, at jeg må tage revanche i dag!

Jeg skal også læse til mine timer imorgen, men det kan jeg jo heldigvis også bare klare lige her, fra hvor jeg sidder.

Jeg føler også, at jeg fortjener en lur – nu hvor jeg stod op 6.30 for at skynde mig over på uni til Videnskabsteori – hvor jeg tog masser af gode noter og var meget koncentreret. Og det er jo selvsagt i sofaen, at den slags skal foregå.

Så ja, i kan godt se, at min onsdag kommer til at være særdeles afslappet. Lige hvad jeg har lyst til. Desuden tæller jeg nærmest timer til, at vi fredag tidlig eftermiddag pakker os og B i bilen og kører mod det svenske. Det er første gang den lille hund skal med derop, så det bliver virkelig spændene at se, hvordan han kommer til at reagere. Jeg er dog ikke i tvivl om, at han kommer til at elske det! Gid det bare var fredag nu.

Nå, jeg vil komme videre i mit stramme program?. god onsdag! 🙂
12782068_10206711276833577_1740738997_n12782065_10206711226992331_1032667538_n12788265_10206711227072333_1818158684_n12782215_10206711354115509_1208059382_n