Lånehund og slutspurt

K afprøver nytårsmenu derhjemme disse dage med diverse ‘hjælpekokke’ i vores køkken: der bliver leveret kød og hentet service, så jeg har pakket mig sammen og sidder i mine forældres hus og skriver opgave. Jeg nåede dog lige at smage en af retterne der stadig er under udvikling (sidste billede) og hold da op hvor jeg glæder mig til nytår. Specielt pga af maden! Jeg glæder mig også til at det er overstået, og til burger og pizza og pomesfritter og sofa og film og kys dagen efter. Ofte er det ligeså meget hyggetømmermændene der trækker, og ikke kun festen og alkoholen.

Jeg er nået til den kedelige del i min opgave: ret til og hiv den op på et 12-tal. Pt har jeg skrevet det antal sider jeg må, nu skal jeg bare gøre den til en rigtig god og velformuleret opgave – det kan godt tage lidt tid kan jeg afsløre 😀 jeg forventer på ingen måde nogen bragende karakter for den her opgave – bare den består og kommer ud af verden, så er jeg glad.

Om natten sover jeg med lånehunden og kan ikke vente til det bliver lørdag! De sidste par dage inden vi skal hente ham, føles længere end alle de måneder vi har ventet tilsammen. Minutterne snegler sig afsted!

Om dagen prøver jeg at finde hoved og hale i alt mit skrevne, og gruer for den dag jeg skal skrive min bachelor opgave. Shit mand. Jeg føler at den her skriftlige eksamen har været svær og tidskrævende – har skrevet den ene checkliste efter den anden – hvordan skal det så ikke gå, når opgaven en dag skal være tre gange så lang. Pyhhhhh. Som i kan høre, har jeg det med at bekymre mig på forskud. En disciplin jeg desværre mestrer rigtig godt, så godt at K ofte må sige til mig, at jeg lige skal slappe af. “Jamen hvad nu hvis” STOP. Det hele skal nok gå.  Jeg vil runde af med et citat fra Mandela himself: “It always seems impossible until its done” det er vigtigt lige at huske.

Hej hej!

10363868_10206312120534919_2125991917_n 12459544_10206312072813726_517809883_n 12434277_10206312067373590_31103974_n 12399391_10206312067333589_695017522_n

Julen overstået og en afsløring

Vi har simpelthen faret rundt de sidste par dage. Det startede allerede lille juleaften, og siden da har vi sovet ude lige indtil i går aftes. Både hos Ks forældre og hos mine. Det har været så hyggeligt, og vi har nydt det hele fuldt ud, men så mange arrangementer, så mange dage i træk, gør altså at man nærmest trænger til ferie bagefter.

Så da vi landede i hulen på Vbro i går aftes med hænderne fulde af julegaver og en stor portion sushi var det virkelig også tiltrængt.

I dag har vi sovet længe, og det første jeg gjorde da jeg stod op, var at fjerne alt julepynten. Jeg synes det er så hyggeligt at der er pyntet op, men hold da op hvor er det også fantastisk at pakke det ned igen! Ahhh! Jeg ELSKER alt der har med julen at gøre, men det er nu også meget rart at det er overstået. Jeg bliver slet ikke melankolsk eller trist, men det kan også være fordi der vores vedkommende kommer til at ske en masse spændene ting i løbet af de næste par uger?.

Imorgen står den på kæmpe hovedrengøring, da vi om kun 6 dage får os et lille nyt familiemedlem. There – I said it. Jeg havde vist også hentydet til det et par gange eller tre, men ja, nu er det officielt: d. 2. januar kører vi til Sønderjylland og henter en lillebitte 8 uger gammel hundehvalp, der skal være vores de næste mange år. Vi har glædet os og talt ned i forfærdelig lang tid nu, og vi kan bare ikke vente længere. Så det bliver helt fantastisk at få ham hjem 🙂 🙂 🙂 vores lille B.

Ellers står den på nytårsmiddags-planlægning for Ks vedkommende, og jeg skal videre med min eksamensopgave. Som jeg skrev for nogle dage siden, har jeg holdt fri fra den indtil nu, så i dag bliver jeg nok nød til at få åbnet dokumentet lidt igen. Det går meget godt med den, men orker virkelig ikke mere!

Jeg vender tilbage snarest muligt. Rigtig god søndag.

12404350_10206301352105715_26265791_n 12380277_10206301352065714_1154351324_n

Om de næste par dage

Til trods for eksamensstress, prøver jeg altså virkelig at huske at tænde stearinlys, spise småkager og se julekalender – (øhh, er det bare mig, eller er Juleønsket en helt vildt god julekalender? Har set ALLE afsnit indtil nu, og er virkelig fan!) – og på den måde vedligeholde min julestemning, der ellers desværre har lidt tendens til at forsvinde sådan on/off.

I dag er dog ‘sidste dag’ (på ingen måde sidste dag, men sidste dag for nu) inden jeg vil tage nogle dejlige fridage henover julen. Imorgen, d. 24, 1. og 2. juledag skal gå med god mad, forhåbentlig en smule snaps, hygge med familien, gaver og afslapning, inden jeg d. 27 vender stærkt tilbage til kaoset. For ja, lige pt synes jeg det hele omkring den opgave er lidt kaotisk. Men mon ikke det nok skal gå.

I aften skal vi tilbringe med med Ks forældre, som jeg glæder mig til at se. Vi har desværre ikke fået set dem så meget i december, så det bliver hyggeligt lige at sige god jul til dem også. De bor jo ikke sådan lige rundt om hjørnet, som mine egne forældre gør, så af den grund ses vi oftere med mine forældre, end med Ks. Men vi må bare blive bedre til at tage et spontant smut forbi. Det må være et af nytårsfortsættende i år! 🙂

De næste par dage vil jeg prøve at holde lidt skærm-fri, da jeg jo selvsagt bruger rigtig meget tid foran computeren disse dage. Så jeg vender nok først tilbage engang mellem jul og nytår.

Med ønsket om nogle helt fantastiske juledage! 🙂

12421600_10206267237532872_41034410_n 1932065_10206267237612874_1519251212_n12404392_10206267237732877_387786697_n 12395485_10206267237692876_1818919452_n

Ulempen ved at være studerende i julen

Jeg synes ofte at jeg skriver om alle de gode sider ved at være studerende. Jeg prøver – måske også for min egen skyld – at holde fast i det positive, og se muligheder i stedet for begrænsninger.

Og med fare for, at det kommer til at lyde som en dårlig jobansøgning, så er det under alle omstændigheder min tilgang til studielivet.

Men.

Her i juledagene, hvor mange er gået på juleferie i fredags, og der bare er en helt speciel julestemning i byen, så er det lidt hårdt overhoved ikke at være med til det.

Jeg tror faktisk jeg var mere i julestemning fra d. 25 november til d. 10 december, end jeg er nu – lige nu, hvor man virkelig burde peake på julestemning. Det er altså d. 21 december!

Men når man konstant har denne her opgave hængene over hovedet, så er det bare ikke særlig hyggeligt, at opleve andre kunne slappe af og spise klejner. Jeg tror egentlig det bunder i, at jeg i lørdags oplevede lidt af en skriveblokade. Indtil da, faktisk hele ugen op til, var det gået så fint, og om aftenerne havde jeg nærmest lyst til at give mig selv en high five fordi jeg havde produceret så meget. Omfanget på opgaven er på 15-18 sider og jeg er pt på 11, hvilket, i mit hoved, er virkelig godt.

Men så blev det lørdag. Og K havde en masse sjove planer, og jeg sad bare og stirrede ind i dokumenterne – flyttede lidt rundt på nogle afsnit, rettede en enkelt stavefejl, og det var så det. I går, søndag havde jeg, ifølge min meget strukturerede plan, en dejlig fortjent fridag, – som så pludselig ikke var så fortjent alligevel. Og i dag mandag, er jeg nervøs for, om jeg nogensinde kommer videre.

K siger det er helt normalt, nogle dage går det godt, andre dage dårligt. Hader bare de dårlige dage!!! Men i stedet for at sidde her og brokke mig, kunne jeg jo fx bare gå i gang.

Hej hej

12404640_10206260081873985_1975394418_n 12395278_10206260081913986_2131558291_n

Julegaveønsker

Godformiddag, og glædelig 4. søndag i advent!

Her på falderebet skal i da ikke snydes for at få et indblik i, hvad jeg har ønsket mig til jul i år. Jeg forstår aldrig folk der har svært ved at komme på ønsker – jeg har altid mindst 10 skrevet ned, klar til hvis folk spørger, haha.

I det lille udpluk af disse ønsker er blandt andet Royal Copenhagen termokaffekopperne, og helst hvide, uden hank da vi i forvejen har to af dem. Vi har en lille og en stor, hvilket jeg synes er meget hyggeligt. Royal Copenhagen kan, i mine øjne(!), godt blive lidt for steriliseret/upersonligt hvis man har et helt stel, så jeg synes det er fint at matche det med andet service – fra genbrugen eller lignene.

Og så har jeg ønsket mig fine håndsæber, eksempelvis dem fra Tromborg. Vi har dem engang i mellem herhjemme, men har desværre ikke råd til altid at bruge 100 kr. på en håndsæbe, så det er kun når det skal være lidt luksus 🙂

702822_10206247574921319_1032381742_n12395614_10206247574961320_1985970667_n

En anden ting jeg har ønsket mig, er en ny regnjakke. Den fra Rains er pæn og enkel, så sådan en i grå eller sort, ville jeg med glæde iføre mig på de vådere dage.

I år har jeg også skrevet årskort til Tivoli på listen, da vi bor lige ved siden af, og jeg ofte har lyst til at gå en tur ind i haven, bare for hyggensskyld, men altid kommer fra det igen fordi jeg ikke gider smide 120 kr efter det. Så et årskort dertil ville være helt perfekt!

12399355_10206247575041322_1992672842_n12380041_10206247575081323_1837613753_n

Af de lidt mere basic ting ønsker jeg mig en lækker kashmir hue, da den hue jeg bruger ofte er med uld i og det klør simpelthen for meget. Men den skal selvfølgelig stadig holde mig varm, så kashmir tror jeg er en god mellemting. Og så ønsker jeg mig langærmede basic t-shirts i sort, grå, og hvid da jeg har sådan nogle på hver eneste dag under mine striktrøjer, henover vinteren. De er helt uundværlige for mig når det er koldt.

12386618_10206247575121324_585430911_n 1058813_10206247575161325_872555967_n

Lidt inspiration hvis man stadig mangler at købe julegaven til sin veninde, søster eller lign. 🙂

Lørdag morgen: veludhvilet og uden tømmermænd

Det føles enormt rart, at slå øjnene op en lørdag morgen, kigge på uret og erfare at den kun er 8.31 men rent faktisk føle sig frisk og vågen og udhvilet. Og vigtigst af alt: uden tømmermænd!

Jeg er dog stadog i sengen og ligger i mørket og skriver. K snorker ved siden af mig og jeg er lidt bange for at jeg vækker ham med tastelydene. Når han på et tidspunkt får øjne, vil jeg lave os en kande kaffe, og så tager vi dynen med ind i sofaen og putter videre og ser Godmorgen DK der forhåbentlig er i julestemning, og stille og roligt, på den helt langsomme måde, vil vi gå i gang med dagen.

Det lyder tosset, men jeg glæder mig til at han vågner. Nogengange kan jeg vågne op og have en følelse af savn siddende i kroppen. Så kan jeg næsten ikke vente til han vågner, så vi kan omrokere til en god ske og så bliver alting trygt og rart igen 🙂

K er jo som bekendt rigtig glad for- og god til at lave mad og bruger ofte en masse tid (og penge) på at gå på fine og lækre restauranter. I sidste uge var det Noma, i dag er det Kadeau og i næste uge (okay måske nærmere måned, sådan økonomisk set) er det sikkert  Geranium der skal afprøves. Det er hans, omend lidt dyre, hobby ligesåvel som andre bruger deres tid på at gå til fodbold eller spille playstation. Det siger ikke rigtig mig noget, at gå ud og spise 24 retter med vinmenu til og udelukkende snakke mad-nørde-sprog, så det gør han med sine venner, der er lige så tossede med den slags. Han er helt høj når han kommer hjem efter sådan en aften, og han er som et lille barn flere dage op til, der bare bare glæder sig helt vildt 🙂

Så det skal han bruge dagen på, min dag ser slet ikke så spændene ud, desværre. Jeg skal såmænd bare skrive eksamensopgave herhjemme. Heeeeleeee dagen. Hmf. Til gengæld kan jeg med god samvittighed holde fri imorgen, og tage til advent hos mine forældre og hygge mig hele dagen.

Ha’ en helt fantastisk lørdag!

En uge til jul

I dag er der én uge til jul. Jeg har fået købt alle mine julegaver, de ligger fint pakket ind i vindueskarmen og jeg glæder mig til at give dem allesammen væk lige om lidt.

Lille juleaften skal vi bruge hos K’s familie i Solrød. Det gjorde vi også sidste år, og jeg synes det er en fin mellemting, når vi nu ikke holder juleaften sammen endnu. K har dog nævnt et par gange, at han synes næste år må være året, hvor vi skal holde sammen for første gang – i min familie! Jeg synes det er svært at gå på kompromis med sådan noget. Der er jeg nok lidt for vaneagtig, og ville synes det var hårdt ikke at holde den med min egen familie.

Jeg ved godt, at når man får børn en dag vil situationen være anderledes – men det har vi jo ikke, så der er ikke nogen ‘at gå på kompromis for’. At K så gerne vil den anden vej, det gør mig bare enormt glad! Jeg ved jeg kommer til at savne ham lidt i år. Vi skal dog til julefrokost i hans familie 1.juledag, og så i min familie 2.juledag – så vi skal nok komme til at se hinanden(s familier) rigeligt i juledagene.

Men grunden til jeg tænker over det, er nok fordi at rigtig mange, både familie og veninder spørger mig, om vi ikke skal holde jul sammen, som om det er en selvfølge – men i mit hoved er det ikke noget man sådan rigtig gør, før man har sin egen lille familie.

Hvad tænker i? Holder i jul sammen med jeres kærester, eller hvornår har i planer om at gøre det?

1418412_10206225941780504_1976504360_n 12388216_10206225941940508_1307662498_n

Læseferie og en telefon der driller

Så blev det den 15. december, og jeg ved jeg gentager mig selv lidt her, men dagene flyver simpelthen afsted! I torsdags gik jeg på læseferie, men da jeg jo har brugt min weekend udenlandsk, har jeg ikke fået gjort så meget. Dog har det alligevel lettet på mange måder, og specielt at jeg så fra i dag af  kan fokusere 100 % på min eksamensopgave!

Vi havde den dejligste weekend i det Litaunske, og det var rigtig rart at se min fars side af familien, som jeg ikke ser så tit. Min kusine og to fætre har alle små børn, og når man godt kan være lidt småskruk engang i mellem, så findes der ikke noget bedre end at kunne få lov at låne sådan en lille 5-måneders baby. Det nød K og jeg vidst godt af! 🙂

I går skulle vi så med flyet hjem enormt tidligt om morgenen, så da vækkeuret ringede kl. 03.10 om natten, var det ikke det med det største smil på læberne at vi fik pakket vores ting sammen og fandt ud til lufthavnen 😀 Det resulterede også i, at jeg sad og halvsov ved 10-tiden da vi endelig var hjemme igen og jeg skulle skrive eksamensopgave. Så jeg tog mig en lille morfar fra 10.30-12.30 – virkelig tiltrængt!

Apropos eksamensopgave, så er jeg ikke lige så frustreret over den som jeg har været det sidste stykke tid. Det bunder nok i, at jeg endelig er kommet sådan rigtig ordentligt i gang med den, og stille og roligt kan se hvor jeg skal hen af. Skøn følelse! Jeg har fået skrevet en del, og jeg synes min hjerne arbejder på den, også når computeren er lukket ned – hvilket jeg har hørt skulle være et meget godt tegn 🙂

Og så apropos at min computer er lukket ned, så opfører alle mine elektroniske ting sig underligt for tiden. Min telefon gør virkelig skøre ting. Den ændrer i instillingerne uden jeg har gjort noget, lukker apps ned midt i det hele, vil ikke hente den nyeste opdatering og bliver ved med at logge mig af Instagram og Snapchat, så jeg hver gang jeg åbner app’sne skal logge på, på ny. Og så min computer? Den kan godt finde på pludselig at lukke alt ned og sige “der skete en fejl, vi sender en rapport”- bla bla bla. First world problems, som man bliver sindssyg af. Eller også er det en nisse der driller?

Lige meget hvad det er, skal jeg, lige så snart jeg er færdig med at skrive her, lave en backup af mine uni-noter. Hellere være på den sikre side! 🙂

Nå, back to work. Ha’ en dejlig tirsdag allesammen.

12399143_10206225989821705_1940728262_n 12380407_10206225989701702_1171974993_n

Fredag aften et sted i Vilnius

Kl. 10.00 i morges mødtedes K og jeg med min mor, far og søster i lufthavnen. Efter en times flyvetur landede vi i Kraunas Lufthavn i Litauen, og derefter stod den på en lang køretur ind til Vilnius, et restaurantsbesøg med mine to fætre, min kusine og deres respektive børn(som også er fløjet fra København), og først nu har vi lige en “pause” for os selv.

Vi bor i centrum af Vilnius, bogstaveligt talt midt på hovedgaden. Jeg har aldrig været i byen før, så det er rart at vi kan gå rundt til de forskellige ting der er at se.

Det er sjovt som folk med det samme kommer med deres fordomme omkring Litauen. Mine studiepiger spurgte som det første om jeg skulle til Litauen og have lavet større bryster eller have lavet læber. Naahh, ikke lige denne gang, nej ellers tak 😉 en anden nævnte med det samme, at litauere er nogle sindsyge personer der drikker en masse vodka, og at man ikke skal gå alene rundt efter mørkets frembrud.

Sagen er den, at min fætter har fundet sin nuværende litauske kæreste da hun studerede i Danmark på sin længere videregående uddannelse. De blev forelskede og han flyttede med hende til Litauen og sammen har de nu en søn på 1 år. Allerede dér, er ens fordomme lidt skudt i stykker, ikk’? 🙂

Men at min fætter nu bor her, er jo så også lig med, at jeg har familie i Litauen. Og når man pludselig har noget familie i et land, som man selv – og det skal jeg da være den første til at indrømme – har nogle fordomme omkring, så må man jo også se om de holder stik, de fordomme.

Så jeg glæder mig at opleve byen, spise på nogle gode restauranter og se den “anden side” af landet 🙂

Ha’ en skøn weekend allesammen!

12380087_10206207229152700_950452938_n 12358032_10206207229272703_455164487_n

En slags opdatering

For snart to måneder siden skrev jeg et indlæg om, at der var sket noget i vores lille hule på Vesterbro.

På daværende tidspunkt var K og jeg nemlig så hamrende hundeskrukke, at vi næsten ikke kunne være i os selv. Vi MÅTTE bare have en hund og det skulle være lige nu. Men sådan en beslutning skal jo helst være gennemtænkt og velovervejet, så vi kom frem til, at vi måtte se tiden an og mærke efter i vores maver hvad der føltes rigtigt.

Status er nu, knapt to måneder senere, at følelsen i maven blot er blevet endnu stærkere. Jo mere vi har talt om det, overvejet og forestillet os det, jo mere rigtigt har det bare følt.

PIS OS! Jeg havde jo nok ‘håbet lidt på’ at følelsen stille og roligt ville forsvinde igen – ligesom når man pludselig sent om aftenen tænker man vil have pandehår eller farves platinblond, og man så næste morgen tænker “puha, godt jeg ikke gjorde det” og så glemmer det igen med det samme.

Sådan er det bare ikke her.

Idéen om at anskaffe en hund er kun blevet mere realistisk end den nogensinde før har været (vi overvejede det også for over et år siden, men kom over det igen) og som dagene går, jo mere savner jeg den hund vi ikke har. Lyder det ikke mærkeligt? Det er vi hvert fald mærkeligt at læse det igen for mig selv. Men det er nu altså sådan jeg har det.

Vores ‘aftale’ lød på, at give det til januar og så se situationen an igen på det tidspunkt. Og vi er jo kun i december, så meget kan ske, men jeg tror vi har taget en beslutning?.

To be continued 😉