En byhund (advarsel: hundesnak forude!)

Vores lille B er snart 4 måneder gammel. Han har fået alle sine vaccinationer, og fået lavet et hundepas, så han er klar til snart at komme med os til Sverige. Jeg glæder mig helt vildt til at introducere den lille røde hytte med den dertilhørende kæmpestore grund for ham, hvor han kan løbe frit og hygge sig. Det bliver så godt.

På næste lørdag starter vi til hvalpetræning med ham, noget jeg også virkelig ser frem til. Han knuselsker alle levende væsner, og er på INGEN måde reserveret, så det bliver spændene at se, hvordan han reagerer med så mange andre hunde. Jeg tror han bliver ellevild!

I lang tid har vi kun gået rundt i gården med ham, primært fordi vi har en rigtig stor gård med mange afkroge, så der har været nok at se til, men også fordi det er der han har været tryg. Vi har, fra vi fik ham hjem, taget ham ud på Vestebrogade mindst én gang om dagen for at vende ham til det. Nogle gange har han bare faret afsted, andre gange har han været mere tilbageholdene og pevet lidt og så har vi bare gået ind i gården igen. Små skridt.

Men der sker simpelthen så meget i øjeblikket. Nu kan han rent faktisk gå en tur på 10-20 minutter ude i den store verden. Vi kommer ikke så langt, sådan kilometermæssigt, men han udforsker og er tryg blandt larmen fra bilerne, cykler, barnevogne og masser af mennesker. Det er bare så rart at se, at han kommer efter det nu og nyder en længere tur. Det nyder vi der lufter ham i hvert fald også. Det bliver sjovere og sjovere 🙂 Jeg glæder mig også til, at vi kan tage ham med op i Søndermarken og Frederiksberg Have, som vi jo kun bor 10-15 minutters gang fra (menneskegang, ikke hvalpegang endnu) det bliver helt sikkert også et hit.

Han er stadig ikke 100 % renlig endnu, hvilket godt kan være lidt belastende. Men så længe vi er tålmodige og konsekvente, så skal det nok komme. Det skøre er, at hvis han er alene hjemme 4-5 timer, tisser han ikke på gulvet – primært fordi han nok bare sover mens vi er væk. Men hvis vi er hjemme med ham 4-5 timer, og for langsomme eller overser at han søger lidt væk, så kan han snildt nå at tisse indenfor 3-4 gange. Så kan han jo godt holde sig, han gider bare ikke. Tossede hund. At skulle ned i gården hver anden time er bare en af de mindre sjove ting ved at have hvalp i en lejlighed. Men igen: det skal jo nok stoppe på et eller andet tidspunkt.

Generelt set, er det bare virkelig dejligt og hyggeligt at komme ud og gå nogle ture i løbet af dagen. Specielt hvis man kan holde det til 4-5 gange (hvor 2 af dem er lidt længere) så gør det mig ingenting at skulle ud.

Og da vi jo bor på Vesterbro, er det mange mennesker man støder ind i, på sådan en tur blot 100 meter ned af gaden. Både søde mennesker der bare synes han er nuttet, men også underlige mennesker, fulde mennesker – mennesker der, uden at sige noget, bare går hen og tager ham op (?) og så videre. Men sådan er det – han er jo en byhund og vil nok være det i lang tid, så han kan lige så godt vende sig til det.

Der er virkelig mange dejlige ting ved at have fået sådan en lille hundehvalp ind i familien. Man elsker ham jo allerede så fandens højt og vil ham det allerbedste. Han er også skideirriterende, men det gode vejer op for det dårlige og så er alting ligesom okay.

Jeg kan i hvert fald kun sige, at ingen af os på nogen måde fortryder, at vi valgte at udvide familien. Vi er bare beriget med så mange gode og sjove stunder med ham, han er sød, kærlig og putteglad – men også vild, bider i alt og hamrende legesyg. Men sådan vil det altid være, at have en hvalp i huset tror jeg. Det er jo dens natur og så længe man husker på det, så hjælper det lidt, synes jeg.

Nå, nok hundesnak for i dag! Jeg håber, at dem der synes at hundesnak er intetsigende blot scroller videre, for som sagt skriver jeg jo bare om det der fylder mine tanker. Og at dem der godt kan lide at høre om den lille pelsklump også får noget ud af det – og siger til hvis der er andet de vil høre? 🙂