Et lille pip fra Milano
En biltur rundt i Norditalien kan seriøst godt anbefales!!!
Alt har været perfekt – vejret, byerne, stemningen, det hele har stemt overens med vores forventinger. Vi har været afsted i 14 dage nu, hvilket passer perfekt med at man også glæder sig til at komme hjem igen 😉
Jeg ved ikke om vi har været specielt heldige med vejret, eller om det ofte er sådan om sommeren i Norditalien, men vi har haft fuld sol og 30-35 grader hver dag. Som i HVER dag.
Alt har spillet, og K og jeg er enige om at vi snart skal tilbage igen! 😀
Specielt den lille by Parma, hvor parmasanosten og parmaskinken er fra, overraskede os positivt. SHIT, vi fik god mad. Så god mad, at vi de to dage vi var der, spiste på den samme restaurant om aftenen, fordi vi var så overvældede over det vi havde bestilt (som jo selvfølgelig var et udvalg af deres skinker/pølser og parmasanoste) og med en lækker flaske bobler til.
Alt i alt en skøn tur – og så er vi også klar til Danmarks kulde igen!
Ingen kommentarer endnu