En slags opdatering

Fredag aften et sted i Vilnius

Kl. 10.00 i morges mødtedes K og jeg med min mor, far og søster i lufthavnen. Efter en times flyvetur landede vi i Kraunas Lufthavn i Litauen, og derefter stod den på en lang køretur ind til Vilnius, et restaurantsbesøg med mine to fætre, min kusine og deres respektive børn(som også er fløjet fra København), og først nu har vi lige en “pause” for os selv.

Vi bor i centrum af Vilnius, bogstaveligt talt midt på hovedgaden. Jeg har aldrig været i byen før, så det er rart at vi kan gå rundt til de forskellige ting der er at se.

Det er sjovt som folk med det samme kommer med deres fordomme omkring Litauen. Mine studiepiger spurgte som det første om jeg skulle til Litauen og have lavet større bryster eller have lavet læber. Naahh, ikke lige denne gang, nej ellers tak 😉 en anden nævnte med det samme, at litauere er nogle sindsyge personer der drikker en masse vodka, og at man ikke skal gå alene rundt efter mørkets frembrud.

Sagen er den, at min fætter har fundet sin nuværende litauske kæreste da hun studerede i Danmark på sin længere videregående uddannelse. De blev forelskede og han flyttede med hende til Litauen og sammen har de nu en søn på 1 år. Allerede dér, er ens fordomme lidt skudt i stykker, ikk’? 🙂

Men at min fætter nu bor her, er jo så også lig med, at jeg har familie i Litauen. Og når man pludselig har noget familie i et land, som man selv – og det skal jeg da være den første til at indrømme – har nogle fordomme omkring, så må man jo også se om de holder stik, de fordomme.

Så jeg glæder mig at opleve byen, spise på nogle gode restauranter og se den “anden side” af landet 🙂

Ha’ en skøn weekend allesammen!

12380087_10206207229152700_950452938_n 12358032_10206207229272703_455164487_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

En slags opdatering