På en helt almindelig tirsdag aften

Efter en dag på studiet fra 8-16 og derefter en tur på biblioteket for at låne en bog til næste uges læsning, ringede jeg til K på cyklen på vejen hjem af Vesterbrogade.

Vi blev enige om, at når han kom hjem ved 17.30-tiden skulle vi lave noget hyggeligt sammen. Så vi tog hinanden i hånden og slentrede ned til Melee, den fineste lille restaurent der ligger mellem Gammel Kongevej og Frederiksberg Alle. En hyggelig lille tur på ca 10 minutter fra os.

Vi fik hummerbisque og tartar til forret og delte en  pande med onglet, kartofler og sovs til hovedret. Bum. Og så trillede vi hjem.

Man snakker bare altid anderledes når man er ude, vs når man sidder derhjemme ik’? Det gør vi i hvert fald. Ikke at der er noget galt med det vi snakker om derhjemme – det elsker jeg! Men ofte er vi gode til at ramme sofaen ret hurtigt efter vi er færdige med at spise. Ofte kombinere vi også spisning og sofa, og der findes da intet bedre! 🙂 Min pointe er, at den måde man konserverer på under ‘hverdagsspisning’ og den måde man konverserer på når man er ude, begge kan noget helt særligt, og jeg er rigtig glad for begge dele. I dag trængte vi bare til at gå en tur, snakke om alt og intet og ikke tænke på madlavning og opvask.

Det tror jeg er vigtigt at holde fast i. De spontane ting, også selvom det er små ting og det bare er en helt almindelig tirsdag aften. Og især også i forhold til hvis vi en dag skal have hund.

Og nu ligger vi i sengen og har netop set “Gift ved første blik” og “Løvens Hule”.

Sov godt derude!