Godmorgen fridag
Billederne har ikke noget at gøre med i dag (sjovt nok, tænk hvis jeg havde nået alt det inden klokken tolv? ha! Nå?.) men fra den sidste uges tid.
Det ligner måske at der stort set kun er røget junk ned, men jeg gider altså ikke tage billeder af når jeg spiser havregrød om morgenen eller en købe-salat på studiet. Det er sjovere med alle de syndige ting!
I dag har vi fri, K og jeg. Jeg kunne sagtens sætte mig ned og læse derud af, og K kunne sagtens tage ind på kontoret og finde på noget at lave, men vi har prioteret en fridag. Os to sammen, hele dagen.
Vi skal gå en lang tur ad Vesterbrogade, ind forbi Rådhuspladsen, henover Knippelsbro til Christianshavn. Her skal vi spise en lækker frokost og så går vi hjem igen, til hulen, og ser en film og holder om hinanden.
Kan også være vi bare pakker et tæppe, en termokande og smutter over i enten Søndermarken eller Frederiksberg Have der begge ligger lige ved siden af os, og får noget sol i hovedet og læser en bog.
Hvorom alting er, håber jeg at alle nyder denne dejlige, solrige, fridag.
Ingen kommentarer endnu