Om at gøre sig umage

Jeg er af den overbevisning, at man altid skal gøre sig umage med de ting man foretager sig. Hvis man gør sig umage, og gør sit bedste, så kan man ikke gøre det bedre.

Da jeg gik i folkeskolen gjorde jeg mig meget umage i forhold til at lave mine lektier og aflevere mine opgaver. Hvis jeg havde fået noget for, gik jeg oftest hjem og lavede det samme dag, så det ikke hang over mit hoved til sidste øjeblik. Jeg blev ‘indstillet’ til at starte i gymnasiet, men da jeg startede der, var det som om, at jeg glemte alle mine gode rutiner og vaner – jeg glemte at gøre mig umage hver dag.

Jeg ville virkelig gerne gøre det godt, gå op i det og få gode karakterer, men jeg gjorde mig ikke umage nok. Jeg gjorde det ikke så godt jeg kunne og det kan jeg sagtens se nu her i bakspejlet. Jeg havde mange andre interesser – som jeg til gengæld gjorde mig rigtig umage med, og på daværende tidspunkt, var det vigtigere for mig. Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke bare dangderede den, jeg gjorde mig bare ikke umage i forhold til skolen.

Det udmøntede jo så i, at jeg ikke havde lige så mange muligheder i forhold til videreuddannelse, da mine karakterer på ingen måde var til at prale af. Men på det tidspunkt, da jeg gik i gymnasiet, var jeg hverken motiveret eller anede hvad søren jeg skulle gøre mig umage for, så det gav ikke mening for mig.

Efter to sabbatår, fik jeg pludselig lyst til at komme tilbage på skolebænken igen. Denne gang lovede jeg mig selv, at gøre mig umage. Efter mange tanker, kom jeg frem til, at jeg ville læse Dansk. Men på Københavns Universitet kommer man ikke ‘bare ind’. Der er adgangskrav. Og det adgangskrav består af karakterer, som jeg aldrig gjorde mig umage nok til at få. Ikke et særligt højt gennemsnit – bare et, jeg aldrig fik.

Så første skridt var, at få skrevet en god motiveret ansøgning til kvote 2. Og for søren, hvor gjorde jeg mig umage 🙂 Jeg brugte virkelig mange timer på den ansøgning. Fik mange forskellige mennesker til at læse den igennem. Generelt gik jeg bare rigtig meget op i det og det gav pote! Jeg kom ind, som 1 ud af de 20 der kom ind på kvote 2 (ud af 270 eller så noget) og den følelse var helt helt fantastisk.

Nu er jeg på mit 4. semester, og jeg kan med god samvittighed sige, at jeg gør mig rigtig meget umage. Ikke hver dag, men i det store hele. Jeg kæmper og gør mit allerbedste. Og når man så får en god karakter, man måske ikke havde ‘forventet’ at få, men som man jo tydeligvis fortjener, så er det den mest fantastiske følelse!

Og jeg tror egentlig at man skal tage det med sig, lige meget hvad man laver. I sit forhold fx. Jeg tænker tit over, at selvom K og jeg er meget tætte og bruger rigtig meget tid sammen, så er vi to personer. Vi har forskellige holdninger og meninger, og vi må gerne gøre tingene på forskellige måder. Jeg bestemmer ikke over ham, han bestemmer ikke over mig. Vi skal begge to gøre os umage, så vi har det så godt som muligt. Fx når man snakker med hinanden – gøre sig umage med at snakke. Anderkend hinanden og vær oprigtig interesseret, også selvom man ikke altid synes det er så spændende det den anden fortæller om 😉

Det gælder også i forhold til tøj, mad, rengøring, indretning – whatever. Det er bare så meget sjovere, når man gør sig umage med tingene. Jeg håber i forstår min pointe? Det handler ikke om, at alt skal være perfekt, og at man altid skal leve op til noget – og slet ikke i forhold til andre og deres forventninger.

Det handler om at gøre sig umage for sig selv og for sin egen skyld! Når man gør det så godt man kan, kan man jo af gode grunde ikke gøre det bedre. Og jo, selvfølgelig må (og skal) man springe over hvor gærdet er lavest engang i mellem. Bare ikke hver gang. Det kan jeg i hvert fald godt skrive under på 🙂