Lånehund og slutspurt

Hej 2016

Så blev 2015 til 16, og tømmermændene er så småt ved at være forduftede igen. Vi har brugt dagen derpå først i sengen med Netflix, toast og cola, og senere på sofaen med Olsen Banden og pizza. Boom! God start på et nyt år!

Vi fejrede aftenen på Amager med en masse af Ks venner, som jeg (inden igår) kun havde mødt nogle få gange. De viste sig at være vildt søde, og vi havde en så sjov aften. Kl. 23.30 var middagen, som K havde stået for, overstået, musikken blev skruet op og så dansede hele selvskabet lige ind i 2016 kl. 00.00. Og så dansede vi ellers de næste 4 timer uafbrudt. Vi dansede så meget, at jeg nærmest ikke kan mærke mine fødder i dag. Men det var fandme sjovt, og en total vellykket aften. Jeg havde siddet med eksamensopgaven indtil 20 minutter inden jeg smuttede ud af døren, så jeg var lidt rundtosset, men allerede efter det første glas champagne kl. 17.45 gik det hele meget nemmere 😉

Men d. 31. december og 1. januar er altid nogle mærkelige dage. Et år er gået og man fejrer det med et brag, dagen efter vågner man op, halvtrist og melankolsk og så kører hele møllen en gang til. Et nyt år med de samme måneder; vinter, forår, sommer, efterår. Sådan noget spekulerer jeg meget over, men ender ofte med at blive bims og eksistentiel så jeg prøver at ligge det fra mig og fokusere på de sjovere ting 🙂

Som at vi i morgen tidlig kører til Sønderjylland og henter en lille hundebebs. Det er så stort og vildt og jeg kan næsten ikke vente. Tror ikke jeg kan falde i søvn senere. Ej okay, efter en nat med kun 4 timers søvn kan jeg nok godt. Men det ér fandme spændene. Jeg har store, gode forventinger til det her år. Jeg tror det bliver helt fantastisk!

Nu står den på Bedrag og iskoldt vand i sofaen, inden vi rammer puderne.

Rigtig god allerførste aften i 2016 🙂

12467828_10206335192631707_858976441_n 12476272_10206335193071718_1439301880_n 12483416_10206335193111719_1890704772_n 12442959_10206335193191721_1989249988_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Lånehund og slutspurt