Lånehund og slutspurt

K afprøver nytårsmenu derhjemme disse dage med diverse ‘hjælpekokke’ i vores køkken: der bliver leveret kød og hentet service, så jeg har pakket mig sammen og sidder i mine forældres hus og skriver opgave. Jeg nåede dog lige at smage en af retterne der stadig er under udvikling (sidste billede) og hold da op hvor jeg glæder mig til nytår. Specielt pga af maden! Jeg glæder mig også til at det er overstået, og til burger og pizza og pomesfritter og sofa og film og kys dagen efter. Ofte er det ligeså meget hyggetømmermændene der trækker, og ikke kun festen og alkoholen.

Jeg er nået til den kedelige del i min opgave: ret til og hiv den op på et 12-tal. Pt har jeg skrevet det antal sider jeg må, nu skal jeg bare gøre den til en rigtig god og velformuleret opgave – det kan godt tage lidt tid kan jeg afsløre 😀 jeg forventer på ingen måde nogen bragende karakter for den her opgave – bare den består og kommer ud af verden, så er jeg glad.

Om natten sover jeg med lånehunden og kan ikke vente til det bliver lørdag! De sidste par dage inden vi skal hente ham, føles længere end alle de måneder vi har ventet tilsammen. Minutterne snegler sig afsted!

Om dagen prøver jeg at finde hoved og hale i alt mit skrevne, og gruer for den dag jeg skal skrive min bachelor opgave. Shit mand. Jeg føler at den her skriftlige eksamen har været svær og tidskrævende – har skrevet den ene checkliste efter den anden – hvordan skal det så ikke gå, når opgaven en dag skal være tre gange så lang. Pyhhhhh. Som i kan høre, har jeg det med at bekymre mig på forskud. En disciplin jeg desværre mestrer rigtig godt, så godt at K ofte må sige til mig, at jeg lige skal slappe af. “Jamen hvad nu hvis” STOP. Det hele skal nok gå.  Jeg vil runde af med et citat fra Mandela himself: “It always seems impossible until its done” det er vigtigt lige at huske.

Hej hej!