Om de næste par dage

Julen overstået og en afsløring

Vi har simpelthen faret rundt de sidste par dage. Det startede allerede lille juleaften, og siden da har vi sovet ude lige indtil i går aftes. Både hos Ks forældre og hos mine. Det har været så hyggeligt, og vi har nydt det hele fuldt ud, men så mange arrangementer, så mange dage i træk, gør altså at man nærmest trænger til ferie bagefter.

Så da vi landede i hulen på Vbro i går aftes med hænderne fulde af julegaver og en stor portion sushi var det virkelig også tiltrængt.

I dag har vi sovet længe, og det første jeg gjorde da jeg stod op, var at fjerne alt julepynten. Jeg synes det er så hyggeligt at der er pyntet op, men hold da op hvor er det også fantastisk at pakke det ned igen! Ahhh! Jeg ELSKER alt der har med julen at gøre, men det er nu også meget rart at det er overstået. Jeg bliver slet ikke melankolsk eller trist, men det kan også være fordi der vores vedkommende kommer til at ske en masse spændene ting i løbet af de næste par uger?.

Imorgen står den på kæmpe hovedrengøring, da vi om kun 6 dage får os et lille nyt familiemedlem. There – I said it. Jeg havde vist også hentydet til det et par gange eller tre, men ja, nu er det officielt: d. 2. januar kører vi til Sønderjylland og henter en lillebitte 8 uger gammel hundehvalp, der skal være vores de næste mange år. Vi har glædet os og talt ned i forfærdelig lang tid nu, og vi kan bare ikke vente længere. Så det bliver helt fantastisk at få ham hjem 🙂 🙂 🙂 vores lille B.

Ellers står den på nytårsmiddags-planlægning for Ks vedkommende, og jeg skal videre med min eksamensopgave. Som jeg skrev for nogle dage siden, har jeg holdt fri fra den indtil nu, så i dag bliver jeg nok nød til at få åbnet dokumentet lidt igen. Det går meget godt med den, men orker virkelig ikke mere!

Jeg vender tilbage snarest muligt. Rigtig god søndag.

12404350_10206301352105715_26265791_n 12380277_10206301352065714_1154351324_n

3

  • […] natten sover jeg med lånehunden og kan ikke vente til det bliver lørdag! De sidste par dage inden vi skal hente ham, føles længere end alle de måneder vi har ventet […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • vesterbrolivet

    Det kan jeg godt forstå. Jeg glæder mig helt ustyrligt meget!
    Racen hedder ‘Löwchen’ og er ikke sååå udbredt i Danmark, men er ved at blive det. Minder lidt om en bomuldshund, bare med mindre temperament – du kan se et billede her: http://www.king-of-lions.dk/Storm-6uger04.jpg
    Normalt skal de klippes som løver når de skal på udstilling, men det skal vi ikke – så den skal bare have et ‘hvalpeklip’, også når den bliver voksen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Ihhh hvor spændende! Jeg er også total hundeskruk! hvilken race?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Om de næste par dage