Fredag aften et sted i Vilnius

Læseferie og en telefon der driller

Så blev det den 15. december, og jeg ved jeg gentager mig selv lidt her, men dagene flyver simpelthen afsted! I torsdags gik jeg på læseferie, men da jeg jo har brugt min weekend udenlandsk, har jeg ikke fået gjort så meget. Dog har det alligevel lettet på mange måder, og specielt at jeg så fra i dag af  kan fokusere 100 % på min eksamensopgave!

Vi havde den dejligste weekend i det Litaunske, og det var rigtig rart at se min fars side af familien, som jeg ikke ser så tit. Min kusine og to fætre har alle små børn, og når man godt kan være lidt småskruk engang i mellem, så findes der ikke noget bedre end at kunne få lov at låne sådan en lille 5-måneders baby. Det nød K og jeg vidst godt af! 🙂

I går skulle vi så med flyet hjem enormt tidligt om morgenen, så da vækkeuret ringede kl. 03.10 om natten, var det ikke det med det største smil på læberne at vi fik pakket vores ting sammen og fandt ud til lufthavnen 😀 Det resulterede også i, at jeg sad og halvsov ved 10-tiden da vi endelig var hjemme igen og jeg skulle skrive eksamensopgave. Så jeg tog mig en lille morfar fra 10.30-12.30 – virkelig tiltrængt!

Apropos eksamensopgave, så er jeg ikke lige så frustreret over den som jeg har været det sidste stykke tid. Det bunder nok i, at jeg endelig er kommet sådan rigtig ordentligt i gang med den, og stille og roligt kan se hvor jeg skal hen af. Skøn følelse! Jeg har fået skrevet en del, og jeg synes min hjerne arbejder på den, også når computeren er lukket ned – hvilket jeg har hørt skulle være et meget godt tegn 🙂

Og så apropos at min computer er lukket ned, så opfører alle mine elektroniske ting sig underligt for tiden. Min telefon gør virkelig skøre ting. Den ændrer i instillingerne uden jeg har gjort noget, lukker apps ned midt i det hele, vil ikke hente den nyeste opdatering og bliver ved med at logge mig af Instagram og Snapchat, så jeg hver gang jeg åbner app’sne skal logge på, på ny. Og så min computer? Den kan godt finde på pludselig at lukke alt ned og sige “der skete en fejl, vi sender en rapport”- bla bla bla. First world problems, som man bliver sindssyg af. Eller også er det en nisse der driller?

Lige meget hvad det er, skal jeg, lige så snart jeg er færdig med at skrive her, lave en backup af mine uni-noter. Hellere være på den sikre side! 🙂

Nå, back to work. Ha’ en dejlig tirsdag allesammen.

12399143_10206225989821705_1940728262_n 12380407_10206225989701702_1171974993_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Fredag aften et sted i Vilnius