Jeg har nydt før jeg har ydt...

Morgentanker fra sofaen

Denne fredag morgen vågnede jeg for en gangs skyld tidligt. I mine øjne, er tidligt omkring klokken 8.00, så da jeg ikke kunne tvinge mine øjne til at holde sig lukkede mere, og klokken kun var 7.43 – og K sov sødt ved siden af mig, besluttede jeg mig for at hoppe ind i stuen.

Nu sidder jeg her, trygt og godt under et varmt tæppe og med en kop kaffe i hånden og glæder mig til at K kommer herud, helt træt og søvndrukken. Så siger jeg til ham, at der er kaffe på kanden og så putter han sig ned under tæppet hos mig et kvarters tid indtil han skal ud af døren. Perfekt fredag morgen. Der er noget virkelig hyggeligt over at stå ‘tidligt op’, mens det stadig er lidt halvmørkt og bare vide at man kan sidde her så længe man vil. Ikke noget stress ud ad døren. Ahh!

For mit vedkommende står den på læsning, læsning, læsning i dag. I næste uge sker der spændende ting, hvor jeg helt sikkert ikke får så meget tid til at sidde i sofaen, som jeg har gjort i denne her uge. Så jeg vil nyde den sidste ‘hverdags-fridag’ inden der igen kommer knald på i næste uge.

I aften skal vi hjem og spise hos min mormor, hele min familie. Jeg elsker at bruge fredagaften på noget familierelateret. Er meget gladere for dét, end at tage i byen eksempelvis. Bare kald mig kedelig og gammel, haha.

Men jeg er meget tæt med alle i min mors familie. Og vi er (stort set) allesammen på Snapchat, så jeg snapper med min mor, far, søster, 2 x moster og morfar hverdag. Mangler kun min mormor, men hun gider ikke rigtig sætte sig ind i det tror jeg. Det er også helt fair. Men jeg elsker at være i kontakt med dem i løbet af dagen. Kan godt forestille mig at det lyder lidt syret i andres øre, men jeg sætter virkelig stor pris på det! Og også af den grund, elsker jeg at bruge min fredag aften i deres selvskab.

Nå, men ellers står den på lidt praktiske ting i lejligheden, og en fødselsdagsbrunch søndag morgen hos min veninde P. Jeg spår at det bliver en skøn weekend!

12168084_10205922560236155_682969077_n 12170184_10205922560276156_1535949256_n

2

  • vesterbrolivet

    Helt helt enig Camilla ! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg foretrækker også langt mere hygge fredag aften end nogen form for byture 😉 og familie tid og relationer er bare det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jeg har nydt før jeg har ydt...