Stegt flæsk ad libitum og en stor bajer, tak

Lidt om i lørdags

Egoistisk som jeg er, glemte jeg fuldstændig at tage billeder af brudeparret – K’s kusine og hendes mand. Som ellers begge to var utrolig smukke og fine. Men det betyder altså at der kun kommer lidt billeder af mig selv, K og hans lillebror (sidste billede)

Skærmbillede 2015-09-16 kl. 10.30.34 Skærmbillede 2015-09-16 kl. 10.30.19 Skærmbillede 2015-09-16 kl. 10.30.07  11999930_10205768132815566_1367836069_n

Vielsen foregik i Skt. Petri Kirke i København, og selve brylluppet blev holdt på Kokkedal Slot. Det var en så sjov aften, og man gav den bare lidt ekstra gas når nu man vidste at man bare skulle trille lige over på sit værelse og dejse om når festen en gang sluttede.

Der var fine taler og maden smagte virkelig godt – vinen ligeså. Følte mig allerede godt kørende ved 21-tiden og der skulle vi altså sidde helt til kl. 00 indtil de skulle danse brudevals. Men pludselig gik tiden – som den jo gør når man bliver fuld – og klip til hele selvskabet der danser løs på dansegulvet et par timer efter.

DJ’en spillede ‘kun’ til kl. 02 – og undskyld mig, men på det tidspunkt er man da LIGE kommet igang. Så svigerfamilien satte ind, og betalte ham for at spille en time mere. Så vi dansede og dansede og havde det skide sjovt 😀

Ved 03.30 tiden dinglede vi hjem, og da vækkeuret ringede morgen efter og vi skulle ned til brunch på hotellet var det lidt svært at fokusere. At den derefter stod på en 45 minutters biltur hjem, gjorde ikke maven og hovedet bedre. Men sådan er det jo – som K’s mor så fint fik sagt “Hvis man kan feste om aftenen, kan man også arbejde dagen efter” hentydet til K’s lillebror der ikke havde det supergodt og – ja både skulle spille kamp og på arbejde dagen efter.

Men alt i alt en så fin og sjov aften! Og virkelig fedt at få lov til at give den gas i pænt tøj og høje sko, spise lækker mad til en kurvertpris af 2.000 kr og bare generelt slingre rundt på et slot og spille dyr. Det er ikke hver dag det sker!

Lige så fint og smuk det var, lige så overbevist er jeg om, at det på ingen måde er den slags bryllup jeg skal have. Jeg har aldrig været fascineret af et rigtigt “prinsesse-bryllup”, – så tror jeg hellere at jeg vil bruge penge på at DJ’en spiller til kl. 06 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Stegt flæsk ad libitum og en stor bajer, tak