Vi har fået skrivebord!

Safety first!

Gennem min folkeskoletid blev jeg tvunget af mine forældre til at cykle med hjelm, lige meget hvor kort turen så var. Og det er nok meget normalt, at man som barn selvfølgelig skal have cykelhjelm på.

Da jeg skiftede skole i syvnde klasse, var det simpelthen for kikset, at komme med sådan én på hovedet, så jeg cyklede pænt og artigt hjemmefra med hjelmen på, og ca. 10 minutter før skolen, røg den diskret af og røg i kurven (set i bakspejlet er det jo bare endnu mere kikset, men sådan føltes det altså ikke den gang!)

I gymnasiet var jeg stadig plaget af kiksetheden og endte med at droppe hjelmen fuldstændig. Og det er faktisk først inden for det seneste årstid, at jeg er begyndt at tage det mere seriøst, at bruge cykelhjelm.

Forfanden mand – det kan være noget så farligt at suse ned ad Vesterbrogade kl. 7.50 en mandagmorgen. Man kører jo næsten i tre ‘lag’ og stort set i kø helt op til Rådhuspladsen – og det samme når man skal hjem igen ved 16-17 tiden.

Jeg indrømmer bundærligt, at jeg synes det kan være svært – sådan rent udseendes mæssigt –  at proppe en kæmpe, grim hjelm på hovedet. Seriøst, man kan vælge to frisurer: løst hår, eller verdens laveste knold. Og ja, så bliver jeg forfængelig, og synes det er svært, hvis det nu eksempelvis regner og man så skal kombinere regnjakke og cykelhjelm. Det bliver simpelthen for praktisk for mig.

Og jo – det lyder da fuldstændig hul i hovedet at være ‘bange for’ at være for praktisk. Det ved jeg sgu da godt. Men på det punkt er jeg bare kun toogtyve i hovedet stadig. Hvis jeg eksempelvis har fedtet hår og bare gerne vil have en knold – så kommer udseendet bare før sikkerheden. Og jeg hader mig selv for det!

Min pointe er, at jeg (så ofte som muligt) vil bestræbe mig på at vælge sikkerhed – OG samtidig se lækker ud – det kan man godt! 😀 og så vil jeg selvfølgelig opfordre alle til at få købt den hjelm og være gode forbilleder for alle dem der ikke gør det samme.

11998699_10205709264063884_1358705999_n  11997425_10205709293104610_552380096_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Vi har fået skrivebord!