Et priviligeret liv

Det er dage som denne, man huske at stoppe op og sætte lidt pris på det man har.

Hvis man, vel og mærke, føler der er noget at sætte pris på. Det føler jeg der er, jeg er så super priviligeret, glad og lykkelig i min hverdag.

Min morgen har stået på tidlig morgensvøming i DGI-byen, lækker morgenmad med mine veninder på Pussy Galores på Skt. Hans torv, og nu ligger jeg i sofaen, tilbage i hulen på Vesterbro og venter på min mand kommer hjem og passer på mig inden jeg skal 3-4 timer på arbejde og senere i biografen med en tredje veninde?..

Her går det godt, og jeg nyder det. Det gør jeg virkelig, helt ned i maven.

Men hvorfor har jeg så nogengange stadig lyst til at ligge mig ned på gulvet og tudbrøle? Hvorfor er intet godt nok, og hvorfor ér nogen dage bare bedre andre, selvom jeg i virkeligheden står i præcis samme situation som jeg gjorde dagen forinden?

Det er så skørt og uforudsigeligt.

Men lige i dag, stopper jeg op og husker på hvor heldig jeg er!