En kedelig tirsdag

Siden lørdag morgen har jeg gået og skrantet lidt sådan on/off. Da jeg vågnede lørdag var min hals ikke på toppen, men efter lidt mad og udsigten til en dejlig weekend ville jeg bestemt ikke lade mig gå på af det. Jeg tog jo som bekendt også ud lørdag og kom sent hjem, hvilket helt sikkert, set i bakspejlet, ikke var det smarteste træk. Men søndag og mandag var egentlig fine, så jeg håbede lidt det var gået i sig selv igen. Igår aftes synes jeg dog at min hals igen gjorde lige lovlig ondt. I nat kl 02 vågnede jeg op og kunne på ingen måde synke. Alt i min krop gjorde ondt, min næse var stoppet til og det føltes som om min hals havde små knive i sig.

Så da vækkeuret langt om længe (man sover så dårligt når man er syg) ringede kl 07 i morges og K skulle op og ud af døren, tog jeg B og en dyne på nakken og hoppede de 5 meter der er fra sengen ind til sofaen og lagde mig der. Her ligger jeg endnu, og sikke en god ide det har været 🙂  jeg har ingen stemme, til gengæld er der snotpapir alle vegne.

Jeg er altid i tvivl om, hvornår man sådan rigtig er syg nok til at blive hjemme, kender i ikke det? Men i dag var det godt nok det værd, jeg er ret sølle. Jeg skulle have haft timer fra 10-17 på uni, blandt andet mit valgfag som jeg havde glædet mig lidt til,  så det er sgu en kedelig dag at ligge sig syg. That’s life.

Ellers ikke så meget herfra. Igår fik vi en rigtig forfærdelig ‘nyhed’ om et meget nært familiemedlem der er blevet syg, så de næste par dage skal gå med at kramme lidt ekstra, krydse fingre og håbe på det bedste.

Bare en rigtig rigtig kedelig tirsdag af slagsen!

🙁