Om at bekymre sig

Godaften i stuen! 🙂

Et lidt sent indlæg herfra. Jeg sidder pt hos mine forældre, omgivet af min dejlige familie. Jeg har gået med en irriterende stress-agtig følelse i maven i går og i dag, og lige meget hvor meget jeg prøver at sætte ord på hvad der nager mig, kan jeg ikke helt komme af med følelsen. Irriterende, men sådan er det nok bare nogle dage. Tror måske det bunder i, at jeg ikke er ikke så god til at have et pakket skema. Imorgen kan jeg heldigvis sove lige til jeg vågner, det hjælper lidt på det hele.

I dag var jeg forbi øjenlægen, da jeg i løbet af det sidste halve årstid har døjet med tilbagevendende flimmer for det ene øje. Alle mine googleopslag har fortalt mig, at der ikke er noget at være bange for, men HVIS nu det var tegn på noget alvorligt, ville jeg bare være på den sikre side. Lidt hypokonder har jeg vist i mig 🙂 nå, men øjenlægen tjekkede alt der var at tjekke; tryk, nethinde og syn og alt så perfekt ud. Han kan jo nærmest kigge lige ind i hjernen, og ville til en hver tid fortælle hvis der var tegn på noget farligt. Desuden fortalte han, at jeg med 99% sikkerhed nok lider af det der hedder ‘øjenmigræne’. En migræne uden hovedpine, og som kun rammer øjene. Det varer typisk 20-30 minutter og kommer (for mit vedkommende) ca. hver eller hver anden måned. Oftest er det en følelse af zigzig/blinde pletter på det ene øje. Helt vildt irriterende, men så længe det ikke er farligt, er det jo bare noget man må acceptere. Specielt når det står på – ikke panikke og så bare tænke at det nok skal gå over igen.

Det blev et lidt bekymret indlæg herfra, men kender i ikke det, at det er rart endelig at få et (godt) svar på en bekymring man har gået rundt med? Det letter helt vildt!

Sov godt!

PS – se hvor syrede mine pupiler blev efter undersøgelsen! De puttede nogle dråber i, der gjorde at de blev udvidede og det har så varet hele dagen. Fik et shok da jeg så mig selv i spejlet, haha.