En snak om kærlighed
Nu bliver det ret personligt, måske kedeligt for nogle – og så er man mere end velkommen til at springe dette indlæg over 🙂
Det er ikke fordi jeg kan prale af, at have en masse erfaringer på forholds-fronten. Men i en alder af 22, har jeg måske nok prøvet en del alligevel.
I mit tidligere forhold, som varede ca 2,5 år, var det ikke specielt normalt at vise vores følelser til hinanden offentligt. Vi skulle hellere være ‘seje’ og kostbare og snakke med alle andre end hinanden når vi var ude. Det var mest hans valg – jeg hadede det – men man følger jo med og jeg ville måske i virkeligheden ikke indrømme hvad jeg rigtigt havde lyst til.
Så da vi gik fra hinanden, og jeg pludselig skulle ud og snakke med andre, var jeg ikke så god til det spil der. Eller måske var jeg FOR god. Jeg var i hvert fald ‘oplært’ til, at man ikke måtte vise følelser overhovedet. Helt vildt kedeligt, og meget lidt mig. Fandt jeg ud af.
Da jeg stødte ind i K blev det hele nemlig vendt rundt. Jeg kørte mit sædvanlige spil, holdt ham rimelig meget på is og lod som om alt var fint. Et par uger efter vi både havde kysset og flirtet, fik jeg en besked fra ham hvor der stod, at han simpelthen ikke gad det game. Han var helt rundt på gulvet, og kunne på ingen måde gennemskue mig. Han synes ikke det var sjovt og spændende længere, nu ville han have kortene på bordet.
Jeg blev ret overrasket, men også lettet, på en mærkelig måde. Pludselig skulle jeg tage konkret stilling til hvordan jeg egentlig havde det, og jeg skulle endda skrive det til ham. Gisp.
Jeg tænkte mig om, og kom frem til at jeg jo egentlig var RIGTIG glad for ham. Så det skrev jeg. Vist nok på en ret kringlet måde, men vi opfattede det begge to på den måde. Og så blødte vi det det lidt op ved at sende en masse katte-klistermærker til hinanden og lade som om alt var normalt, selvom vi lige havde erklæret vores kærlighed til hinanden.
Og allerede dagen efter – og resten af tiden faktisk, er alting gledet meget nemmere, end jeg nogensinde havde prøvet tidligere.
Jeg har lært, at det er så okay at være fuldstændig åndsvagt forelsket. At det er okay at vise store følelser, at sige præcis hvad man føler, at være for meget og kærestekedelige. At man skal kysse og kramme og kun danse med hinanden en hel aften, hvis det er det man vil.
Og jo, det hænger nok også sammen med, at jeg selv bliver ældre og indser hvad jeg egentlig synes er vigtigt. Og at jeg har fundet en mand der er følsom, på den dejligste måde 🙂
Han synes det er så meget mere sejt og sexet at sige præcis hvordan man har det med hinanden. Og jeg ELSKER alt ved det.
Heheehe 😉