Tanker om at fylde år

Fødselsdagsdøgnet

Kan i huske jeg skrev om, at vi i min familie altid har gået meget op i fødselsdage, at det skal være en helt særlig dag og betyde noget ekstra?

Det fik jeg vist også fortalt K engang eller tusind, så i stedet for én enkelt fødsels-dag, fik jeg et helt fødselsdags-DØGN. Det var (næsten, men også kun næsten) for meget. Inderst inde elskede jeg hvert minut.

Døgnet startede nemlig allerede aftenen inden min fødselsdag. Da jeg kom hjem fra arbejde, havde K nemlig sørget for at der stod et glas kold hvidvin klar som vi drak inden vi gik en ca. ti minutters tur ned til Madsvinet på Enghavevej. Her spiste vi treretters, og ikke nok med det fik jeg min anden fødelsdagsgave (den første var mine smukke sko fra &Other Stories som jeg fik tilbage i marts da vi var i Paris)

Gaven indeholdte et gavekort til Ganni som jeg havde snakket om et par dage i forvejen. Så var min dag ligesom allerede fuldendt. 🙂

Nå, halvfulde trillede vi hjem igen og lagde os til at sove og morgen efter blev jeg vækket ved lyden af Happy Birthday af Stevie Wonder der kørte for fuld smadder inde fra stuen. Jeg stod op og kom ind til det fineste morgenbord med alt hvad hjertet kunne begære! Her fik jeg min tredje gave – et par Rayban Wayfarer som jeg også har ønsket mig længe. Han er fandme go’ han er.

For lige at sætte prikken over i’et, havde K taget fri så vi kunne være sammen hele dagen. Efter vi havde spist endte vi med at gå tilbage i seng og ligge og se film og chille til kl. 11, og da vi endelig kom op var det såmænd bare for at smutte en tur i Kødbyen og spise pizza på Mothers, handle lidt ind til om aftenen og derefter gå i den store Ganni butik på Gl. Kongevej og bruge mit gavekort.

Sidst men ikke mindst kom hele min familie til mad og fejrede mig om aftenen.

Shit, jeg havde verdens bedste dag!!!

?..Og når jeg tænker over det nu, måske også lidt overdrevet 😀 Men jeg nød det hele, og følte mig meget elsket og værdsat.

Skærmbillede 2015-06-08 kl. 22.58.48 Skærmbillede 2015-06-08 kl. 22.58.39 Skærmbillede 2015-06-08 kl. 22.58.27 Skærmbillede 2015-06-08 kl. 22.58.0811358685_10205035659464190_1930974311_n 11348967_10205035658584168_2059953373_n

1

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Tanker om at fylde år