Søndagmorgen i hulen på Vbro

En lang køkkensnak

Da vi flyttede ind i vores lejlighed tilbage i september måned, var vi ikke i tvivl om at både lejligheden og placering af denne var fuldstændig perfekt for os.

Men som jeg også har nævnt før herinde, har K en stor interesse for mad og madlavning og køkkenet vi købte lejligheden med, var slet ikke som han ville have det.

K har boet mange steder, HAR været igennem “vi køber bare alt i Ikea”-perioden og var mere end klar til at kaste sig ud i at bygge sit helt eget specielle køkken.

Da jeg jo først netop er fløjet fra reden, var min indstilling til køkkenet nok lidt mere “ej, lad os bare flytte ind og se på det undervejs”, men da det i virkeligheden er K’s lejlighed (og penge) måtte han jo selvfølgelig bestemme. Og jeg klager fandme ikke. Det er fuldstændig perfekt!

Tryk på billederne så bliver de større!

11077705_10204512168937254_155747285_n 11081678_10204512169017256_1976764672_n 11076143_10204512169137259_23868862_n 11072741_10204512169217261_2117285653_n 11081881_10204512169337264_1104133921_n 11076056_10204512169577270_326182454_n

Alt er lavet fra bunden. Vi rev simpelthen det gamle køkken ned, så intet var tilbage.

Vi valgte at sætte franske metrofliser op fra gulv til loft, da vi lidt tænkte at man kunne se ind i gennem elementerne. Man kan ane dem – men kan godt se nu at vi lige dér måske kunne have sparet nogle penge. Sådan er det.

Elementerne er gamle udekøkken elementer fra Frankrig. Vi faldt over noget lignende (ikke lige så flot) på DBA og fik der igennem kontakt til en flink fyr der solgte disse til en okay pris. Der er i alt tre elementer, hvor vi på én af dem har fået syet et sort forhæng, hvor vi så har alt muligt grimt stående inde bagved – i ved, vasketaps, køkkenruller og andet opbevaring.

Køleskab og komfur er begge af mærket Smeg. Køleskabet er købt fra nyt og fuldstændig fantastisk! Komfuret fandt vi billigt på DBA, men da vi ikke havde gas-udtag i lejligheden, blev det pludselig en dyr omgang – noget med en gasflaske under køkkenbordet og en masse håndværkerregninger. Av. Men lækkert er det!

Opvaskemaskinen stod i lejligheden da vi overtog den, og er faktisk det eneste vi har beholdt fra det gamle køkken. Det er ubeskriveligt fedt at have en opvasker, vi bruger den meget og giver virkelig en luksusfølelse i hverdagen. For mit vedkommende i hvert fald. K har tendens til at vaske op i hånden alligevel? Gammel vane åbenbart…

Emhætte, vask og blandingsbatteri er fra Ikea, glødepærerne er bare fra en almindelig lampeforetning og den sorte lampe over vasken er en gammel sag K har haft med fra sit forrige hjem.

Det tog omkring 3-4 måneder at få det HELT færdigt, men det var også ventetiden værd! Det er det flotteste køkken og jeg er så glad for at bo her og få lov til at bruge det hver dag.

1

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Søndagmorgen i hulen på Vbro